93 / 435
86
Naar Paven forlader sit Hofs Kabaler
Og faar til St. Peder sit Rejsepas,
Forsamler sig skyndsomst en Sværm Kardinaler
For strax at besætte den ledige Plads.
Hvordan den voterer, faar Ingen at høre,
Det hele besørges — for lukkede Døre.
Paa selvsamme Maade vi Tingene klare,
Naar her en Borgmester sit Rejsepas faar:
Paa Raadhuset Repræsentanternes Skare
Da viser os, hvad et Konklave formaar.
Hvor sin Kardinaldyd Enhver kan afsløre
Til Borgerhelds Fremme — for lukkede Døre.
En Afløser skulde for Knudsen man vælge,
Men en, hvortil ogsaa der havdes Fidus.
Iblandt Kandidater man ret kunde svælge
Paa Nytorv i Repræsentanternes Hus;
Især var der to, hvortil der blev laant Øre
Blandt Vælgernes Kliker for lukkede Døre.
Ved Valget det gjaldt at la’e Tærningen rulle,
Om det blev Jacobi, eller betød,
Vort fattige Væsen, som Lazarus, skulde
Af Raadmænd henbæres i Abrahams’ Skjød.
Se det var det Spørgsmaal, der lod sig afgjøre
Ved Mødet i Mandags — for lukkede Døre.
— Lidt mindre fornøjeligt det, men dog sandt er,
At hver Gang i Marts efter Tur gives slip
Paa Borgernes udtjente Repræsentanter,
Saa vælges der ny efter samme Princip.
Ved Kandidatlisten maa man kun røre
Ved Sammenspisning — for lukkede Døre.
Man tidt i sit stille Sind maa bekjende
Om vise Fædre, hvis hele Natur
Og Anlæg røbed, at kun til at rende
Døre ind med de fortrinsvis duer,'
At Gjenvalg af dem lod sig gjennemføre,
Naar blot det var afgjort — for lukkede Døre.
Hr. Sørensen er dog højmodig og ædel,
Mistænksomt sjælden hans Hjærte slaar.
Han møder saa pænt med sin Stemmeseddel,
Saa snart ban Parolen af Pressen faar;
Og, kommer hans Tillidsmænd galt op at kjøre,
Ja, saa vil han skumle — for lukkede Døre.
Et Interview.
Punch
har med voxende Interesse fulgt de nye kunst-
industrielle Udgravninger i H a n n o v e r og nedsatte i den
A nledning et Udvalg, som besluttede at anmode Hr. Fabrik-
e je rB in g om at anstille Undersøgelser desangaaende. H r.
B in g vilde dog foreløbig først interviewe en ved »
Politiken*
ansat Hannoveransk Medarbejder, hvis indsigtsfulde A rtikler
og hensynsfulde Stil var en Borgen for, at han maatte sidde
inde med den øverste Oplysning om A lt, hvad han ikke
kjendte til. Vi gjengiver nedenstaaende et R eferat af dette
Interview, som dog ikke gjør Fordring paa at være kor-
rektere end et af
»Politiken
«s egne.
B. Hvorledes har De egentlig tænkt Dem, at Keram ik
skal være?
H. De véd overhovedet ikke, hvordan Keram ik skal
laves; — jeg véd det, for jeg har været i Paris, og naar jeg
nedlader mig til at sige Noget om Kunstindustri, saa har
jeg R et, for jeg har altid R e t!
B. Saa—a a !
H. Ja absolut. Der er nu f. Ex, Kopperne. Véd De,
hvordan en K op skal være? — Nej, naturligvis véd De det
ikke; hvor skulde De ogsaa vide det fra? — Men jeg véd
det, for ieg har været i Paris. — En Kop skal nu for det
første ikke være rund, men firkantet; rund — det er for
alm indeligt;—og saa skal der være en Hank paa hver Side
og en paa hvert H jørne og en under Bunden og helst en
indeni 1
B. Skal der ogsaa være Hul i Bunden?
H. Nej, det behøves ikke, men den skal være takket
som en Savklinge i Kanten, for at man ikke skal kunne
drikke af den, og saa skal der ligge en gal Kjælling og
brække sig paa Laag et ligesom i Dekorationsforeningen; —
og saa skal den indbindes i rødt Maroquin, for det har jeg
selv set i Paris og hos Voigt, for jeg har været i Paris!
B. T ør jeg spørge: Var det i
la sa lfietriere?
H. Nej! — hvor falder De paa det? — men,
enfin
, De
véd ikke heller, hvordanUnderskaalén, Tallerkenen skal være;
det har De ingen Forstand paa, men jeg har Forstand
paa
en Tallerken, for jeg — — —
B. Hvadbehager! — Har De Deres Hjerne paa en
Tallerken?
H. A a; — ingen Vittigheder om jeg maa bede!
B. Jeg mente kun — — —
H. Det er mig aldeles ligegyldigt, hvad Folk, som jeg
ikke bryder mig om, mener, for jeg alene véd, hvordan
en Tallerken skal være, men det siger jeg ikke, før jeg er
bleven Direktør for det nye Kunstindustrimuseum, for det
er der ingen Andre, som duer til, end jeg!
B. Kunde De dog ikke mulig lade en Antydning
falde om Sagen, skjønt De ikke er D irektør endnu?
H. R ø r Kvarts, Feldspath, Kaolin, Kobolt, Mangan,
og hvad alt det Snavs hedder, sammen i en Pærevælling
ligesom Dekorationsforeningen gjør, sæt det i Ovnen og
brænd det i reducerende og oxyderende Ild, saa skal De se
en Tallerken, og saa skal den roses af S c h o v e lin !
B. Jeg er dog bange for, at det ikke gaar saa let!
H.
Ja det ligger i Deres korte Begreb om K unst;
men gaar det ikke, hvad saa! gjør det om for Fanden, det
er jo ligemeget, hvad det koster!
B. Men hvem skal betale den Historie?
H. Ja det véd jeg s’gu ikke, det kommer ikke mig ved!