97 / 435
90
Det Vidunderlige.
Lvad enten Forhandlingen snor sig i Bugter,
Eller den følger en Vej, som er lige,
Begynder den, skam, dog at møde med Frugter!
Mens Venstre hjemsøges af indbyrdes Krige,
Saa trækker det op til et større Parti
Reformer i L y bag Forhandlingens Flige.
En Frihavn man vedtog i skiøn Harmoni,
En Fattigpensions-Lov derefter opdukker,
Forsikring mod Uheld man ogsaa vil gi’e;
Og saa kommer Turen til 01 og til Sukker
OgHaver tilHusmænd.
Wass willst dunochmehr?
En saadan Buket ikke hver Dag man plukker.
Med Tilskud fra Staten det hagler og sner
Og regner med Arbejder-Limonade
I alle de Ændringforslag, man ser.
Og dog er Partiet fra Røme r s g ade
Plus
B e r g
og hver frisindet Evropæer
I Thinget alt andet end kisteglade.
De synes at ta’e sig det temmelig nær,
At intet der gjøres for en uheldig
Politiker, naar han er kommen paa Knæer,
At ingen Alderdomshjælp for en vældig
Bondehøvding man foreslaar,
Naar hans Politik bliver lidt for affældig,
At Folk, som har slidt i mangfoldige Aar
Med Visnen og Driven, siet ingen Kontanter,
Naar Ulykken rammer, af Staten de faar.
— Blandt storpolitiske Spekulanter
Paa hvert et P"orslag de Møllesten
Har hængt som Møllestens-Fabrikanter.
Den Gang var
B
e r g
paa den grønne Gren,
Men nu der lidt muggent er ved Trafikken,
Og selv i hans Støvler er Halmen knap ren.
Hans egne Ideer har ladt ham i Stikken,
Og, naar han nu oplæser hele Ramsen
Til Fordel for Møllestens-Fabrikken,
Ja, saa har han laant sine Stikord hos
B
r a m s e n
!
Den flyvende Kuffert.
Meget frit efter H. C. A n d e r s e n .
^
rt
i
h r
var en Gang en Theaterdirekter. Han var saa fin
paa det, at han kunde brolægge hele Byen med Privilegier;
men det gjorde han ikke, — for han var D irektør i Kasino.
Der sad han nu som »en moderne Kalif« i »et Gale
hus«, og tilsidst havde han kun en gammel Peter Kaninstok
at tære paa. Saa bred hans Venner sig slet ikke længer
om ham ; men en af dem, der hed P a u l, for han var ano
nym, sendte ham en flyvende Kuffert og sagde: P ak ind!
N u malede D irekteren alle de gamle Dekorationer op,
som han har havt liggende siden A u g u s t, og da de var
bievne ligesaa pæne, som da de var nye, pakkede han dem
i Kufferten. Han selv satte sig ovenpaa, og saa fløj han
lige ind i Eventyrets Land.
Der boede en dejlig Prinsesse, som alle T heaterdirek
terer bejlede til, for hun bragte et Kassestykke i Medgift.
Hun kunde rigtig nok fortælle Eventyr, — nu skal I bare
here:
Der var en Gang et Bundt Svovlstikker, fortalte hun,
de var saa fornemme, for de var af evropæisk Herkom st;
deres Stamtræ havde en Gang været lige ved at blive P ro
fessor i den højeste Oplysning. Nu var de lagt paa Hylden
mellem et Fyrtøj og en Rrrmlepotte, og for dem fortalte