89 / 435
82
Tredie Behandling.
tom
i et Kar foruden Bund
Til ingen Nytte Vandet slaas,
Udgik af mangen Venstremund
I Diskussionen nok af Vaas.
Den Sport er mulig ganske sund;
Men Karrets Fyldning aldrig naas.
*
Lig en guddommelig Komoedie,
Der trodser Tid og Evigheden,
Sneg vort Budget sig gjennem tredie
Behandling i Forhandlingsreden.
Man Møder holdt til ud paa Nat,
Og Taler, med og uden Grund,
Blev pumpet ud i den Debat,
Som i et K a r foruden Bund,
Først skulde Folkets Thing beslutte
Sig til for Statens Mønt at lave
En ikke billig Esbj erg-Route
Og dito Bro ved K allehave.
Men Broen ramtes af Forlis,
Lig
X e r x e s ’
første Broplan, skraas
For Grækenland — og her med Ris
T il ingen Ny t t e Vande t slaas.
Saa fik de røde Mænd paa Thinge
Forlangt i mangen stolt Tirade,
At Staten skal et Offer bringe
Den store Aand i Integade,
Der med æsthetisk Børne-Rov
Har trolig aagret med sit Pund,
Og til hvis Hæder Pris og Lov
Udg i k af mangen Venstremund.
De »Danske« stilled sig til Sagen
Som Katten til den varme Vælling
Og lagde »Aandsfrihed« for Dagen
Mod
Politikens
grimme Ælling.
J e n s B u s k
var svært i Kammen rød.
Og
H ø r u p
som de sorte Smaas
Herold om Kap med
B e r g
udgød
I Di skussionen nok af Vaas .
A t
P
in g e l
, H
a r a l d
H
o lm
o g fle re
Lod Skoser ved Pensionen hænge,
Kan ingen ædel Sjæl genere,
Naar Manden blot faar sine Penge.
Her gjælder det i særlig Grad,
A t for en Sum, behørig rund,
Vil de ha’e Lov at slaa ham flad:
D en S p o r t er mu l i g g a n s k e sund.
Til » P r o v i s o r i e t « man omsider
Og R e n t e r af dets Summer naaede,
Og vore Venstre-Danaider
Har ikke sparet paa detVaade;
En Strøm af Taarer spildt de har
Paa, hvordan » F o l k e t s Re t « forstaas,
Ned i »Pr ot e s t ens « Vredes K a r;
Men K a r r e t s F y l d n i n g a l d r i g naas.
Valkyrjen.
Frit efter lede Motiver af R ic h a rd W a g n e r.
Personer:
V otan, Theaterkammerherre.
Blochhilde, Sceneinstruktør og Valkyrje.
Sej gmund, ogsaa kaldet Eedvard.
V alky rjer.
Første Handling.
(E t Rum i Integade. A sk e n af brændte Protokoller
hvælver sig over Lokalet. S e jg m u n d træder udm attet ind
under Asken.)
Sejgmund: Slagen Stormand sløjt sig slæber.
— Skønne Stykker sckkrev jeg s'gærne. — dumme
Danske bare grinte!
(Fortvivlelsesmotiv: »Eedevard
han
kunde sgu’nte — Kunde sgu’nte, Eedevard.«)
Værst den
sidste Vandgang vog mig: Den Gang »Damernes
Ven« jeg dænged’, — stygge Strimer Ryggen ramte 1
— Jeg er færdigf Flov jeg flygted’. Eedvard
hed jeg, »Wai mir« hedder jegl
(Vandgangsmotiv:
»Jeg er en stakkels, lille Logosdreng.<>)
Han synker om og vrider sig. Papirskurven aabner sig
med en grel Os af Hvidløg, der stiger op i Asken, hvor en af
G e o rg s aflagte Blækstifter kommer til Syne (Statsunderstøt
telsesmotiv: »Der var en Gang en fattig Mand, som G e o rg
monne hedde«).
S e j g m u n d (griber henrykt Pennen. Gribemotiv:
Nu
gaar’en godt igjen). Schtore B ro’er! Jeg V inket fatter;
— Brandes-Blæk fra Bro’er-Pen drypper! Værg Jer,
Vaudeville-Væs’nerl
(D en fr ie K jæ rlig h e d s Muse om
svæver den mandige Dramaturg, medens han skriver natur
lige Ord om naturlige Ting. Digtermotiv: »Langt fladere
Fødder saa vide paa Jord».) Tæppet falder.
Anden Handling.
Vildt Interiør i Thalias Tempel. Uoverskuelige Kulisser
fra ubegribelige Prøver ligger opdyngede.
Kammerherre V o ta n sidder aflabelt grublende paa et
Manuskript af Fru K i e le r. (Grublemotiv: »Det er ej altid
Midasguld, som glim rer«). B lo c h h ild e kommer ridende ind
paa sin Kæphest under Ridemotivet: »Helt tungt han Ny
heder efter sig drog«. V o ta n istemmer et Rystemoliv med
Hovedet, medens han dæmpet synger Advarselsmotivet: »Det
er ikke saad’n, naar man sidder paad’n — «.
Kammerherre Votan. O, Bloch hil dig, ...
hæv Blochadenl — Haarde Højrehalse hyler. Fly