Previous Page  58 / 217 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 58 / 217 Next Page
Page Background

KJØBENHAVNS BELEJR ING

1 6 5 8

.

47

Øerne, saasnart det var ham muligt, og i det Hele bestræbt sig for

at lade Roskildefredens Bestemmelser ske F y ld e st1). Det fortrød ham

noget, at han i dettePunktmaatte se sin Handlemaade underkjendt.

Mulig begyndte han ogsaa at blive træt a f de evige Krige og at

længes efter i Ro at nyde sine store, paa det pragtfulde Slot Skokloster

ophobede Rigdomme, som han havde erhvervet sig paa sin lange

krigerske Løbebane: i begge de polske Krige, Trediveaarskrigen og

i den sidste danske Krig. P'or at overvinde hans mangehaande

Betænkeligheder havde Carl Gustav grebet til den Udvej ved et

formeligt Dekret at udnævne ham til Fyrste, til arvelig Hertug a f S jæ l­

land — ja, saaledes havde man allerede i Kiel raadet over Danmark! —

Skulde han vel nu uden bydende Nødvendighed sætte dette sit herlige

Fyrstendømme paa Spil ved en mislykket Storm? I denne Aand

talte han i Krigsraadet. Han fremhævede, hvor ubesindigt det vilde

være med den forholdsvis ringe Styrke, man nu havde ved Haanden,

saaledes at rende Panden mod Muren, da man dog om et Par Dage

kunde have Stenbock med talrige Tropper ovre fra Skaane, Kønigs-

marck fra Fyen og Belejringskanoner fra Skibene og derved vilde være

istand til at iværksætte en fuldstændig Indeslutning og Belejring til­

lands og tilvands. Inden føje T id vilde Kjøbenhavn da være faldet

uden Sværdslag og uden Ofre. Derimod fandt han, at man ufortøvet,

medens Belejringen a f Kjøbenhavn gik sin Gang, burde sætte Kraft

paa for at bemægtige sig Fæstningen Kronborg, som man dog ikke

kunde have liggende i Ryggen, og som det navnlig var a f Vigtighed

at sikre sig i Tide, inden der mulig kom Hjælp til Danmark fra

Holland. Kun naar man havde Kronborg, kunde man forhindre

Hollænderne i at spille Mester i Øresund.

Den modsatte Anskuelse i Raadet var repræsenteret a f den unge

E r i k D a h l b e r g , Yndlingen, »der gik til Kongelig Majestæt i Kam ­

meret, naar endel Andre maatte staa ude«. Higende fremad efter

*) Den danske Konge var ham meget taknemmelig herfor og havde bl. A. vist sin

Erkjendtlighed ved at gjøre ham en Foræring af nogle smukke Kanoner, for­

synede med Wrangels Navn og Vaaben; de fandtes mærkelig nok ombord i de

Orlogsskibe, som daværende Kaptejn Peter Bredal havde iset ud af Nyborg

Havn og velbeholdne bragt til Kjøbenhavn.