KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

Fløj var dækket a f Udenværkerne, der tildels laa Byen saa nær, at

denne kunde beskydes fra Ny-Vartov, og i Centrum vare Dæmningerne

over Søerne beherskede fra Ravnsborg og Ladegaarden.

Den

svageste Fløj var i Øjeblikket den højre, men i Reserve her bagved,

i Valby, kantonnerede saa godt som hele Rytteriet under Generalerne

G u s t a v B a n é r og A r v i d E r n a l d s e n F o r b u s , medens Forsiden

dækkedes a f Fodfolk, der fra den næste Dags Morgen, hovedsagelig

paa denne Fløj, skulde gaa frem med Approcher (Løbegrave) mod

Fæstningen. løvrigt var Infanteriets Hovedstyrke, der kommanderedes

a f General Grev J a c o b C a s i m i r de la G a r d i e , opstillet balg

Centrum og venstre Fløj.

Det ubetydelige Artilleri, der endnu

raadedes over, og som ikke var underlagt nogen samlet Kommando,

fordeltes til begge Fløje, navnlig til den venstre. Carl Gustav tog

selv Overkommandoen, da Wrangel, som anført, var bestemt til,

saasnart de skaanske Tropper ankom, at lede Belejringen a f Kron

borg.

I Kongens Stab befandt sig foruden de tjenestegjørende

Generaladjutanter ligeledes Krigskammerpræsidenten L a r s F l e m

mi n g , Kancellisekretær E d v a r d E h r e n s t e i n og Generalkvarter-

mester E r i k D a h l b e r g , hvilken Sidste skulde forestaa Belejrings

arbejderne, indtil Oberst-Generalkvartermester G o r g a s , der endnu

var i Holsten, ankom, hvornæst Dahlberg skulde følge Wrangel til

Kronborg som ledende Ingeniørofficer

Hovedkvarteret tog Carl

Gustav i Utterslev.

Bag den indre Befæstningslinie stod Kjøbenhavns Forsvarere.

Gaar man her ligeledes ud fra Kallebodsiden, havde man paa venstre

Fløj Slotsholmen, der, helt omflydt afVand, dannede en særegen lille

Befæstning for sig, bestaaende af 2 større Batterier ved Bryghuset

og Slotsherrens Stald, Front mod Vest, og et mindre paa 2 Kanoner,

Front mod Nordvest, der var anlagt i Enden a f den nordlige Stald

længe. Ved en, vistnok murdækket, Vej, den saakaldte Løngang, og en

Bro over Vandkunsten, Lønbroen, forbandtes Slotsholmens Befæstning

med den egentlige Hovedvold, der, følgende Kalleboderne, først førte

til Bastionen ved Farveriet, den senere Gyldenløves Bastion. Fo r

bindelsespunktet mellem Løngangen og Volden var allerede den 11te Au

gust blevet styrket ved en i Hast opført lille Skanse. Fra Farver-

KJØBENHAVNS BELEJR ING

1 6 5 8

5 1