174 / 230
vejende akademisk-teoretiske Indstilling, og den opvoksende For
sikringsgeneration, der udklækkedes i de mange nye Selskaber,
havde endnu ingen Sans for det højere Skoleridt. Men straks ved
Periodens Begyndelse svæver Lysalfen Bache ind paa Scenen og
drager Forhænget til Side for et lysende Fremtidsbillede af For
eningen som den almene Repræsentation for hele Standen, med
stærk Udvidelse af Foredragsvirksomheden og med Optagelse af
nye Opgaver som Bibliotek, Klublokaler, Undervisning o. s. v.
Vi bliver Vidne til den aarelange Kamp mellem den gamle og
den nye Tid, hvor den første forskanser sig bag Fritsches tempe
ramentsfulde Djærvhed og Ludvig Bramsens olympiske Myndig
hed, medens Bache snart i skyhøj Alfeflugt snart paa en kaprio-
lerende Kæphest utrætteligt afskyder sine Pile. Samtidig kæmper
Bestyrelsen paa en anden Front mod Skattelovene af 1903. Og
mellem Slagene forfrisker man sig med Festmiddage, Sommer
udflugter og Keglespil, men det hjælper altsammen intet, Udvik
lingen kræver Fornyelse, og den synes ikke at kunne ventes i „de
dødes Have“ .
I 191 o kommer imidlertid Omslaget, og Perioden 191 o—21
kendetegnes ved en hel eksotisk Udfoldelse af Foreningens Virk
somhed paa næsten alle Omraader. Med mere eller mindre Held
søger Foreningen at interessere Regering og Rigsdag for Forsik
ringsvæsenets særlige Ønsker. Foreningens Love ændres for første
Gang efter næsten 30 Aars Forløb, og Oppositionen vinder Indpas
i selve Bestyrelsen. Gruppeinddelingen gennemføres, Forsikrings
undervisningen tages op, Bibliotekssagen løses, og Foredragsvirk
somheden bugner overdaadigt i Vejret. Straks fra 191 o ser vi
Medlemsantallet stige, de forlorne Sønner blandt Ikke-Brand-
assurandørerne begynder at vende tilbage, da det efterhaanden
rygtes, at der staar Fedekalv paa Menuen, men det er dog først
og fremmest den almindelige Opblomstring af Forsikringsvirk
172