sikringsvæsenet i Skikkelse af en Helt med draget Sværd, og i
denne Kamp, der aldrig faar Ende, fordi nye Hoveder vokser
op i Stedet for de afhuggede, har den jubilerende Forening som
en gammel, klog og venligsindet Drage nu taget Del i 50 Aar.
Mange er de Forsikringsmænd, der i det svundne halve Sekel
har haft Grund til at være Foreningen Tak skyldige for positiv
Belæring, Erfaring, Impulser. Mest bør de dog takke Foreningen,
fordi de gennem den har lært at føle Fællesskabet med de mange
andre, for hvem
Forsikring
ikke alene er Tariffer og Præmier og
Skadesopgørelser, men ogsaa Virkeliggørelsen af en stor Idé i
Samfundets og Kulturens Tjeneste.
Og de, der lever nu, kan sikkert alle forenes i Haabet om, at
Forsikringsforeningen
fremdeles paa sin Vis maa blive Forsikrings
væsenet en trofast Kampfælle, og at den — som sin fjendtlige
Frænde — vedblivende maa have Evnen til at forny sig, selvom
der i Fremtiden maatte vanke endnu sværere Skrammer eller
endog ryge et Hovede eller to.