175 / 230
somheden og deraf følgende Oprettelse af nye Selskaber, der
fremkalder disse Aars voldsomme Forøgelse af Medlemsantallet.
Henimod Slutningen af Perioden, da Medlemsantallet er steget
til det 5—6 dobbelte, gør den gamle Drage da ogsaa et lidt
vommet Indtryk, og i 1918—19 er der overhængende Fare for,
at det hele skal revne med et Knald, idet Assurandør-Societetet
skiller sig ud. Men det perfektible Fabeldyr overlever Katastro
fen, og efter et Par Aars Skærmydsler med den nye Organisation
skifter Foreningen Ham og vender sig forynget og frisk mod nye
Opgaver.
Perioden efter 1921 har formet sig roligt og harmonisk paa
Baggrund af tidligere Tiders Sturm und Drang. Som en gammel
pater familias
har Foreningen forstaaet at komme i et godt For
hold til de mange yngre Organisationer, der i Aarenes Løb er
vokset op omkring den. Samarbejdet med de øvrige skandina
viske Forsikringsforeninger har givet den en videre Horisont og
medført adskillige praktiske Resultater, hvorom bl. a. Oprettelsen
af Nordisk Forsikringstidsskrift er et Vidnesbyrd. Gruppernes
Virksomhed ligger nu i et fast Leje og synes at rumme smukke
Udviklingsmuligheder. Forsikringsskolerne og Biblioteket, der
oprindelig mødtes med saa megen Skepsis, er forlængst anerkendte
som en Slags moderne Filialer af Hesperidernes Have, hvor som
bekendt Livets og Ungdommens gyldne Æbler voksede. Og For
sikringsforeningen har med Held overtaget de tilsynsførende
Funktioner efter Dragen Ladon, der i sin Tid kom lidt skævt
af Sted.
Naar der i Foreningens Bomærke er afbildet et skrækindja
gende, mangehovedet Uhyre, er det naturligvis et Sindbillede
paa Ødelæggelsens onde Magter — den fortærende Brand, den
snigende Sygdom, den pludselige Ulykke. De bekæmpes af For
r73