Debatten i Kgs. Enghave har også i et vist omfang drejet sig om bydelens problemer
f.eks. trafikale forhold, aktivering og beskæftigelse til bydelens arbejdsløse. Men
overordnet har den offentlige debat om bydelsstyre i Kgs. Enghave mere fokuseret på
spørgsmålet om valg contra udpegning, end den har vedrørt indholdet i en kommende
bydelspolitik.
Samm en fattende
kan der udledes fire væsentlige pointer af gennemgangen af em
nerne på den politiske dagsorden i bydelene i perioden op til bydelsvalget.
For det første, er spørgsmålet om trafikale forhold, trafikforurening m.v. et vigtigt
spørgsmål i alle bydelene. For det andet, viser forskellene mellem bydelene, at der
reelt findes forskellige bydelsspecifikke problemstillinger, som "kræver" bydelsspeci
fikke løsninger. Dette understøtter selve rationalet bag bydelsforsøget, nemlig at by
delsproblemer kræver bydelsløsninger udarbejdet af politikere og en forvaltning, som
er forankret i bydelen.
For det tredje er der forskelle imellem de tre bydele med bydelsvalg på den ene side
og Kgs. Enghave på den anden. Som nævnt har debatten og mediedækningen i Kgs.
Enghave i vid udstrækning fokuseret på spørgsmålet om valg kontra udpegning. De
politiske partier og lister i de øvrige tre bydele har meldt klarere ud, hvilke synspunkter
partiet/listen stod for i bydelspolitikken.
Endelig er et væsentligt fælles kendetegn, at en række spørgsmål, som ligger uden
for bydelsrådenes kompetenceområder, blev inddraget i valgkampen. Det drejer sig
f.eks. om lokalplaner samt på Indre Østerbro særligt spørgsmålet om lukningen af
Kommunehospitalet og i Valby særligt spørgsmålet om etableringen af et større ind
købscenter.
Sammenlignet med gennemgangen af borgernes problemer og behov synes der i
højere grad at være tale om en sammenhæng, når de realiserede politiske temaer
sammenlignes med løfterne og debatemnerne forud for bydelsvalget. Her synes der i
højere grad at tegne sig et systematisk mønster. Ikke mindst bydelenes bestræbelser
på at fastholde den fysiske planlægning og trafikale forhold på dagsordenen, på trods
af en manglende formel kompetence på disse områder, kalder på den positive fortolk
ning, at bydelspolitikerne bevidst har forsøgt at udmønte nogle af valgkampens de
batemner i realpolitik.
96
Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune