Previous Page  102 / 135 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 102 / 135 Next Page
Page Background

Debatten i Kgs. Enghave har også i et vist omfang drejet sig om bydelens problemer

f.eks. trafikale forhold, aktivering og beskæftigelse til bydelens arbejdsløse. Men

overordnet har den offentlige debat om bydelsstyre i Kgs. Enghave mere fokuseret på

spørgsmålet om valg contra udpegning, end den har vedrørt indholdet i en kommende

bydelspolitik.

Samm en fattende

kan der udledes fire væsentlige pointer af gennemgangen af em­

nerne på den politiske dagsorden i bydelene i perioden op til bydelsvalget.

For det første, er spørgsmålet om trafikale forhold, trafikforurening m.v. et vigtigt

spørgsmål i alle bydelene. For det andet, viser forskellene mellem bydelene, at der

reelt findes forskellige bydelsspecifikke problemstillinger, som "kræver" bydelsspeci­

fikke løsninger. Dette understøtter selve rationalet bag bydelsforsøget, nemlig at by­

delsproblemer kræver bydelsløsninger udarbejdet af politikere og en forvaltning, som

er forankret i bydelen.

For det tredje er der forskelle imellem de tre bydele med bydelsvalg på den ene side

og Kgs. Enghave på den anden. Som nævnt har debatten og mediedækningen i Kgs.

Enghave i vid udstrækning fokuseret på spørgsmålet om valg kontra udpegning. De

politiske partier og lister i de øvrige tre bydele har meldt klarere ud, hvilke synspunkter

partiet/listen stod for i bydelspolitikken.

Endelig er et væsentligt fælles kendetegn, at en række spørgsmål, som ligger uden

for bydelsrådenes kompetenceområder, blev inddraget i valgkampen. Det drejer sig

f.eks. om lokalplaner samt på Indre Østerbro særligt spørgsmålet om lukningen af

Kommunehospitalet og i Valby særligt spørgsmålet om etableringen af et større ind­

købscenter.

Sammenlignet med gennemgangen af borgernes problemer og behov synes der i

højere grad at være tale om en sammenhæng, når de realiserede politiske temaer

sammenlignes med løfterne og debatemnerne forud for bydelsvalget. Her synes der i

højere grad at tegne sig et systematisk mønster. Ikke mindst bydelenes bestræbelser

på at fastholde den fysiske planlægning og trafikale forhold på dagsordenen, på trods

af en manglende formel kompetence på disse områder, kalder på den positive fortolk­

ning, at bydelspolitikerne bevidst har forsøgt at udmønte nogle af valgkampens de­

batemner i realpolitik.

96

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune