ForsøgMedBydelsstyreKøbenhavnsKommune

Det skal endelig understreges at den kvantitative opgørelse over generelle sager og

konkrete sager ikke afspejler de kvalitative forskelle mellem de sager som Borgerre

præsentationen kan behandle og de sager som et bydelsråd behandler. En generel

sagsafgørelse i et bydelsråd kan vedrøre meget konkrete og individuelle forhold - fx

en enkelt institution - og kunne som sådan betragtes som en konkret sag i Borgerre

præsentationen.

Andelen af sager på bydelsrådenes dagsorden der rejses af politikere i Valby, Kgs.

Enghave og Indre Nørrebro er med en enkelt undtagelse (opgjort pr. år) på 6% eller

derunder. Derimod er andelen af sager rejst af politikere på Indre Østerbro i 1996 og

1998 på godt 20% og i 1997 omtrent det dobbelte. Andelen i Borgerrepræsentationen

ligger et sted mellem andelen i Indre Østerbro og andelen i de øvrige 3 bydele, men

dertil kommer besvarelsen af en lang række spørgsmål rejst skriftligt af Borgerrepræ

sentations medlemmer, som behandles inden den egentlige dagsorden. Det skal i den

forbindelse nævnes, at BR i 1997 ikke havde udvalg, der varetog den umiddelbare

forvaltning, men derimod rådgivende udvalg. Derfor de skriftlige spørgsmål.

5.3. Sammenfattende vurdering

Det gælder generelt for bydelsrådene, at de ikke har satset på vidtrækkende eksperi

menter med bydelsrådenes politiske strukturer. Bydelenes udvalgsstruktur adskiller

sig således ikke

væsentligt

fra den grundstruktur, som kendetegner flertallet af danske

kommuner.

Forskellene knytter sig fortrinsvis til et større antal udvalg i bydelskommunerne end i

gennemsnitskommunen. Herudover er det en kendsgerning, at flere bydele har brugt

nedsættelsen af et udvalg som et middel til at sætte politisk fokus på særlige interes

seområder. Det gælder f.eks. ’’Kultur/fritid og

integrationsudvalget”

i Indre Nørrebro,

og det gælder ’’Informations- og demokratiudvalget” i Indre Østerbro.

Antallet af udvalg kan dog næppe ses helt isoleret fra de nyvalgte bydelspolitikeres

forsøg på i konstitueringsfasen at få den politiske ’’kabale” til at gå op.

Det skal til ovenstående konklusion nævnes, at betingelserne for at gennemføre

strukturelle eksperimenter, i vid udstrækning blev vanskeliggjort som følge af det tids

pres, som bydelsrådene var under i forbindelse med udformningen og implementerin

gen af de politiske og administrative strukturer.

Forsøg med bydelsstyre i Københavns kommune