24 / 440
17
pernaums med næsten 3000, Valby med 2300, Brønshøj med
ca. 1600, Nathanaels næsten 3000, Hellerup ca. 2000.
Hidtil er der blevet bygget gennemsnitlig 3 Kirker hvert-
andet Aar; selv med en saa stærk Fart i Byggeriet vil der
gaa en Række Aar, førend det nuværende Behov af nye
Kirker bliver tilfredsstillet, og alt imens vil Befolkningens
Fødselsoverskud, Indvandringen fra Landet og yderligere
Udflytning fra Københavns indre Dele stille sine store Krav
om nye Kirker.
Vi vil dog ikke tabe Modet, men trøstig arbejde videre i
den Sag, Herren har betroet os, idet vi ser tilbage paa Her
rens store Gerninger midt i vor store By; de 34 Kirker i
23 Aar borger for, at vi ogsaa vil faa Resten.
Og vi beder Menigheden blive ved med samme trofaste
Kærlighed og Opofrelse at bære denne store Sag frem ved
Forbøn og Offer.
Chr. Seidelin.
EsajashirKen.
Det var Pastor P.
Krag,
St. Jakobskirkens første og nid
kære Sognepræst, der fik nedsat en Komité til Opførelse
af Esajaskirken. Det gamle St. Jakobs Sogn naaede lige
fra Sølvtorvet og ud til Hellerup. Delingen af det store Sogn
begyndte i 1906, da St. Jakobs Menighed byggede
Sionskir-
ken
som en Sølvbryllupsgave til Sognepræsten og hans Hu
stru. Siden er saa Sognets Deling bleven fortsat Gang efter
Gang; og nu er det ene Sogn bleven til 5, nemlig
Østervold,
Frihavns, Jakobs, Davids
og
Sions
Sogne, hvortil endda
kommer Halvdelen af
Aldersro
Sogn.
Østervold Sogn,
der er den inderste Del af gamle St. Ja
kobs, begrænses af Sølvgade og Østerbrogade, Søerne og
Østervold og har mellem 9 og 10,000 Indbyggere. Da der
i dette Kvarter bor forholdsvis mange velstillede Mennesker,
mente man, at de nok selv kunde bygge deres Sognekirke,
og tillige mente man, at det maatte være en stor og anselig
Kirke, der kunde passe til Omgivelserne. Arkitekt
Thorvald
Jørgensen
tegnede da den smukke
Esajas Kirke
med de tre
Taarne, der nu staar som en Pryd for Kvarteret og til Glæde
for os alle.
Men da der skulde bygges en saadan monumental Kirke
udelukkende ved frivillige Bidrag, var Komitéen ogsaa klar
over, at det vilde vare adskillige Aar, før Sognet kunde blive
udskilt, hvis Kirken først skulde være færdig. Den valgte
da at faa den underste Del, de fremtidige Menighedslokaler,