19
i Foraaret 1911; inden Julen var den under Tag, og 1ste Sep
tember i Aar ventes den at være færdig til Indvielse.
Esajaskirken faar ca. 800 faste Siddepladser og desuden
særdeles gode Menighedslokaler i Krypten. Hvad vil saa
saadan en Kirke koste i fuldfærdig Stand? Omkring ved
V4 Million. Det er mange Penge; men da det er Menigheden
selv og Sognets egne Beboere, der i alt væsentligt (naar und
tages Kirkefondets gode Tilskud) har givet Pengene, kan
det vist godt forsvares.
Ja
,
det kunde efter min Mening slet
ikke forsvares, om Mennesker, der selv bor i panelede Huse,
vilde bygge et tarveligt og fattigt Gudshus.
Om vi da har alle Pengene
? Nej, vi mangler endnu et
Beløb paa ca. 14,000 Kr., navnlig til Orgelet og andet indre
Udstyr; men vi haaber, at Gud, som i sin Godhed har gi
vet os alt det andet, ogsaa vil lade os faa det forholdsvis li
det, der endnu mangler, saa den kønne Kirke, som Menig
heden glæder sig saa meget til at drage ind i, kan staa gæld
fri paa Indvielsesdagen.
N. Juhl.
Vort Jubilæum i 1915.
Paa Bethesdamødet i 1890 traadte nogle Lægmænd frem
for Offentligheden med det Program at bringe de kirkelige
Rammer i Hovedstaden i en saadan Orden, at Præstearbej-
det igen kunde udføres forsvarligt herinde, og at Menigheds
livet kunde vækkes og Samarbejde mellem de enkelte troen
de og mellem Menighederne indbyrdes kunde tages op, og
saa overfor Kirkens store og vidtspændende Opgaver.
I 1896, da »Udvalget til Kirkesagens Fremme i Køben
havn« gik over til at danne »Det københavnske Kirkefond«,
kunde disse Mænd se tilbage paa en betydelig Virksomhed:
De lønnede 8 Præster, bekostede Driften af 5 Kirker, af
hvilke de selv havde opført de 3, mens en 4de var sin Fuld
endelse nær, og de havde i Aarenes Løb indsamlet ca.
250,000 Kr.
Aarene er gaaede; Kirke staar ved Kirke, de store Sogne
er delte, et enkelt endog i indtil 18 nye Sogne eller Distrikter;
levende, arbejdende Menigheder staar omkring de smaa Kir
ker, og et samlende Arbejde mellem de enkelte Menigheder
begynder at spire frem.
Meget er opnaaet, meget er der at takke for. Men over det
opnaaede maa vi ikke glemme det, som endnu er tilbage. Om
3
V
2
Aar staar vi ved Enden af de første 25 Aar. Det er vor
Bøn til Herren og til hans Menighed, at vi paa den Dag
maa kunne takke for endnu større Fremskridt: ny Sogne,