22 / 440
KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Nr. 3.
April.
1912.
Store BededagsKolleKtens Betydning for
Kirkefonden.
Naar Københavns Kirkefond i Anledning af St. Bededags
kollekten som sædvanlig vender sig til den danske Menig
hed med Bøn om dens Støtte, er det med dyb Taknemlig
hed for den store Hjælp, der ved denne Kollekt i en Række
af Aar er kommet den københavnske Kirkesag tilgode. Den
ne Indtægt spiller en meget stor Rolle i Kirkefondets Aars-
regnskab; uden denne aarlig tilbagevendende Gave vilde Ar
bejdet hæmmes i en overordentlig Grad. Den dækker, hvad
der aarlig maa tilskydes til de »ikke-selvunderholdende«
Menigheder, saadanne Menighedskredse, der ikke endnu har
kunnet paatage sig Byrden ved at udrede Præstelønninger og
andre Driftsudgifter. Skulde Kirkefondet selv skaffe Dæk
ning for disse Udgifter, maatte Arbejdet for at tilvejebringe
nye Kirker for en stor Del gaa i Staa. Det er vort Haab,
at de enkelte Menighedskredse inden altfor mange Aar skal
kunne naa saa vidt, at de ikke behøver en saadan Hjælp;
men indtil da er Indtægten af Kirkekollekten en Livssag for
Kirkefondet.
At de Ofre, der saaledes er bleven bragt til Arbejdet for
Evangeliets Fremme i vor stor Hovedstads Befolkning, ikke
har været forgæves, derom haves der mange Vidnesbyrd.
Selv om man ikke vil lytte til de mangfoldige samstemmende
Udtalelser om, at Befolkningens Tillid til Kirken er vokset
i en overordentlig Grad i de sidste 20 Aar, saa at der nu ei
langt bedre Arbejdsbetingelser end tidligere, saa er det dog
en uimodsigelig Kendsgerning, at der igennem de lokale Me
nigheder er kommet betydelige Hjælpekilder frem til Gavn
for de smaa i Samfundet. Ved alle Kirkefondets Kirker er
der eh vel planlagt
Menighedspleje,
der søger at lindre Nø
den i saa stor Udstrækning som muligt. Enhver ny Kirke,
der bygges, betyder, at en Mængde fattige og nødlidende kan
faa Hjælp, som tidligere maatte undvære den. Man kan
ikke gennemblade Aarsberetningerne fra de enkelte lokale
Menigheder uden at faa et meget stærkt Indtryk deraf.