275 / 440
268
fra Ordrup, Sognepræst
Hatting,
Sognepræst
Schépelern
fra G en
tofte og Provst
Hjortkær
fra Lyngby,
Derefter blev Salmen:
»Denne er Dagen, som Herren har gjort« afsunget, hvorpaa
Kirkens Præst,
Th. Leth,
prædikede over Dagens Tekst. Efter
Bønnen og efter Prædikenen .rettedes en Tak til Kultusministe
ren og den verdslige Øvrighed, til Biskop og Provst, til Gladsakse
Sogneraad, til Kirkefondet, til alle dem, der havde arbejdet med
Kirkens Opførelse, til dem, der havde givet Grunden, til alle
Bidragydere, særlig den anonyme G ive r, der ved sin meget
store G a v e gjorde det muligt at faa Kirken indviet paa næ rvæ
rende Tidspunkt, til Komitéen, dens Formand og Forretningsud
valg. Til Slutning mindedes tre afdøde Venner af Søborg Kirke
sag: Biskop
P. Madsen.
Pastor
V. Holm
i G ladsakse og Fru
P
Kiær
i Søborg.
Efter Salmen: »Lovet væ re du Jesus Krist« messede Pastor
Hatting
fra A lteret; og med »Dejlig er Jorden« og den sædvan
lige Udgangsbøn sluttede den festlige Gudstjeneste.
» Denne er Dagen, som Herren har gjort: lader os fryde os
og glæde os paa den
« (Ps. 118, V. 24).
Th. Leth.
Indvielsen af Søborg Kirke
26. December 1914.
Og T ere bievne vore Efterfølgere,
ja, Herrens, idet I modtoge Ordet un
der megen Trængsel med Glæde i den
flelligannd, saa at I ere bievne et For
billede for alle de troende i Makedo
nien og Akaja; thi fra eder har Her
rens Ord lydt ud. (1. Thes. 1, G
— 8
a).
Vi holder Fest, fordi vi i Dag indvier dette nye Kirkehus.
Men hvorfor bygger vi K irker?
Er det for at smykke Byen
og bryde den Ensformighed, som de sædvanlige Huse ikke kan
undgaa? Det er jo sandt, at en Kirke pynter paa sine Omgi
velser, her er et Taarn, her er hele den ejendommelige B y g
ningsart, som ikke ligner de andre Huse. O g dog er det ikke
Grunden til, atdenne
Kirke er bleven opført. Er det for at faa
et nytSted, hvor enPræst skal udføre hellige Handlinger,
saa
Beboerne ikke har saa langt at g a a ? Det er sandt, at
i dette
Hus skal hellige Handlinger udføres ved en Præ st baade overfor
Børnene ved Døbefonten og de Voksne ved Nadverbordet og
Brudefolkene for Herrens Alter. O g dog vilde en Kirke, som
blot var et nyt Kultussted, hvor en Pæ st stod alene med de
Paagældende, for hvem og med hvem de hellige Handlinger
blev udførte,
ikke være en ret K irk e;
ved dens Indvielse vilde
der ikke saadan være Grund til, at mange glædede s :g. Skulde
jeg saa kort, som det er mig muligt, forklare, hvad en Kirke
er, da vilde jeg sige:
det er en Menigheds Hjem.
Naar man dra