280 / 440
2/3
udholdende Kærlighed og Forbon, hvilede en egen forventnings
fuld Stemning over de tilstedeværende; det blev en- ejendomme
lig Højtid, der naaede sit Højdepunkt, da alle de forsamlede
som ved en fælles Indskydelse ønskede at gaa til Herrens Bord.
Det blev saa Ann a ’er fra B y og Land, der i fælles Tak for Guds
Naade og i fæ lles Bøn om at holde ud i Guds Gerning, knælede
ned som de første A ltergæster i Anna-Kirken., en forjætteleesrig
Maade at afslutte den første Del af Arbejdet paa.
Om Aftenen samledes Menigheden, de tilrejsende Gæ ster og
andre troende Venner, der staar Københavns Kirkesag nær. i Bør
nehjemmet »Bethlehem«, hvor Menigheden i saa lang Tid har
holdt sine Møder, og hvor man ogsaa nu havde udtalt Ønsket om,
at denne lille Fest maatte holdes.
Sang og Tale vekslede her,
opmuntrende Ord lød fra den ene og den anden af de forsamlede,
Qrd, hvis Omkvæd va r: »Min Sjæl, lov Herren og glem ikke al
le hans Velgerninger.«
Men stærkest greb dog Anna-Kom te-
ens Formand, Fru Anna Friis-Hansen Hjærterne, da hun paa sin
egen stille Maade fortalte et T ræ k fra sin Mands T:d, han, hvis
Hjerte brændte af Længsel efter at væ re noget for alle de aan
delig forkomne og nødlidende Mennesker i vor B v. og som der
for lagde hele sin Sjæl ind i Arbejdet for nye Kirker med Bøn
om og Tro paa, at de skulde bFve Udvangsounkter^ for ny aan
delig Velsignelse over vor By. En Dag i Firserne viste han hen
de et Kort over København, hvorpaa der var afsat 40 Kors: »Det
betyder 40 nye Kirker i København.«
O g hun smi’te paa en
Maade, der omtrent skulde sige: »Er det nu ikke lidt ve' rnegm?«
Han svarede kun dette:
»Sara lo!«
»Og.« føjede Fru Friis-
Hansen til, »nu er den 37te (el’er er det den 39te) indv'et i Dag.
en af dem, der var afsat paa hint Kort.«
Saa langt tilbage be
gyndte Anna-Kirkens Historie menneskeliet set, men før den Tid
havde den været med i Guds Tanker og Planer med vor B y . Her
ligt at væ re med til at virkeliggøre d em
!
Herligt at kunne hv le
i
dette: »Hernede er de evige Arme« udstrakte til F re L e for hvér
angrende Synder, parate med Kraft og Styrke til hvert Guds Barn,
der er ved at blive træt, herligt at mærke, at netop de Arme fav
nede os ikke mindst hin Festdag. Saa lad os da alle hvile helt
og fuldt i dette: Værket er hans, i Troen paa ham er det be
gyndt i Troen paa hans Forjættelser skal det ogsaa ved hans
Kraft fuldføres!
Gud velsigne alle Anna-Kirkens V enn er'
/.
Waidtløw.
. r _
_
~U'\
u
'0
' . •
t a b — ■ sHv?H
is b -— - sU v H
'
‘
•
' = = —
t
.0,
ns
' : å ! :V;
,,,.3 i-.;-;;' -r;';.;:,,. i v ....5 i
i