282 / 440
275
dem, om deres Arbejdsløshed er Hvile, og du vil høre en ener
gisk Protest.
Hvile kendes kun. hvor der er Arbejde
og som
Forberedelse til nyt Arbejde.
Men Hvile — hvorledes kan det bydes
ens til alle, som er
ander alle Slags Tryk?
Jo, for det er
personligt,
det er det
samme som at have hjemme hos Gud. I den gamle Pagts Salmer
synges der ikke saa sjælden om, at »Gud er min Tilflugt«. Me
ningen dermed er, at naar Fjender er efter mig paa mange
Maader, og ydre Tryk og indre Vanskeligheder slaar sig sammen,
saa har jeg et
Fristed hos Gud,
der maa jeg være. Og hvad de
gamle dunkelt sang om, det virkeliggør Jesus — han aabner Til
flugtsstedet hos Gud, ved ham kan vi komme der med al vor
Tyngsel og Byrde og
gaa
ud derfra for at gøre vor hele Gerning
med nye Kræfter
til Guds Ære.
Det var Jesu Indbydelse, da han færdedes her paa Jord, og
alle de, som tog mod den, erfarede, at hos ham
gik man ikke
forgæves,
Indbydelsen var værd at modtage. Men Jesus
lever
nu i sin Menighed og vil have sin Indbydelse bragt videre
ud
fra sin Menighed. Jesu Menighed er netop de Mennesker, som
har taget mod Indbydelsen og har erfaret Kraften og Glæden
ved at modtage den; det er ikke dem, som bringer ham noget,
men det er ham, som er den rige og trofaste Herre overfor dem
Men han vil have denne Indbydelse bragt videre ud, thi.
han
giver Hvile, for at man kan blive dygtig til Arbejde.
Derfor erdet. at vi paa Hviledagen samles om hans
Ord
for at faa Hvile for vore Sjæle, at vi kan styrkes til at gaa
ud til Ugens Gerning. Og dertil skal ogsaa dette Herrens Hus
bruges. Men saa skal det bruges til, at være et Arbejdsmidde':
til at bringe Jesu Indbydelse videre ud paa en troværdig Maade.
Vi kan være visse paa, at det ogsaa herude i Anna Sogn er
Tilfældet, at der er Tusinder, hvem det passer paa, at de lider
Møje og er betyngede, og som trænger til Hvile. Nu faar de
høre en Kirkeklokke kalde, og det er altid noget, men ikke alle
forstaar Kirkeklokkens kaldende Røst og maaske heller ikke den
Tone, som lyder ved Gudstjenester og Møder. Da gælder det
om at kunne overbringe Indbydelsen
paa en saadanMaade. at
den forstaas.
Tænk hvilken Møje enMissionær har, inden han
lærer Kinesernes Sprog for at kunne overbringe Jesu Indbydelse
ret, men saalænge han ikke kan gøre det forstaaeligt,
er det ingen
Indbydelse.
Tænk hvad man har gjort, for at kunne gøre sig for-
staaelig for de Døvstumme — for at komme i Forbindelse med
dem. Saadan maa man blive ved med at lede, indtil man har
funden en Maade at gøre sig forstaaelig for dem, for hvem Ind
bydelsen er ment, begyndende med et Bæger koldt Vand for
at læske, med en ringe Tjeneste for at hjælpe, saa finder inan
Nøglen, der fører ind til Forstaaelsen, til Hjertekamret, hvor
Trangen og Sukket findes. Anna tjente Herren med Fasten og