281 / 440
274
.'
’ ■ ' ’ • ;
•
'
I! ; ’
! ,'j'l
i " ■
‘ '
••
Ved ladvielsen a f Anna-Kirken
den 27. December 1914.
Kommér hid til mig alle, sohi1lide
"
Møje
o g
ere besværede, og jeg vil give
eder Hvile. (Matth. 11, 28). .
Vi er samlede for at indvie denne nye Kirke. Kirke betyder
»det, som hører Herren til,« det skal være
ét Herrens Hus. Men
hvem er saa denne Herre?
Ja, Svaret herpaa bliver ikke eh
Række Læresætninger, han har givet, og heller ikke nogle re
ligiøse Ceremonier og Skikke, han har indstiftet; Svaret kan
ikke gives tydeligere end gennem hans egen Indbydelse: »Kom
mer H'd til mig alle I, som lider Møje og er besværede, jeg vil
give Eder Hvile.«
Saadan er han,
at han har
Myndighed
til at
sige det, for der er Myndighed i det, han siger. Han lover Hvile
og Husvalelse, men ikke ved at vise bort fra sig selv, men ved
at indbyde til sig selv. Der er en Udfordring i disse Ord, thi
enten maa der staa en bagved, som kan bære dem, eller ogsaa er
de de tommeste Ord, som har lydt. Der er
Kærlighed
i disse Ord,
thi han indbyder alle dem, for hvem Livet er et Slid og en
Byrde, dem kalder han sammen og tager dem ligesom paa sig.
Til hvem er det,
at han udsteder denne Indbydelse?
Der staar først »alle«. Og det maa vi ikke glemme, naar
vi staar og indvier et Herrens Hus i et stort og folkerigt Sogn,
at han kaldte paa »alle«. Lad være, at det synes for os, at
det ikke nær er alle, men snarere saa faa, som har Sans for hans
Indbydelse, at de mange maaske undskylder sig eller ringeagter
den eller misforstaar den, det ophæver alligevel ikke, at
hans
Indbydelse er rettet til
»alled
. Det er godt og rigtigt, at der
er nogle, som
slutter sig nær sammen
og danner Samfund, men
der maa i et Samfund om Herren ogsaa være dem, som
ser
udefter til de mange,
som ikke er komne med, thi han kalder
ad alle.
Og hvem er det, han indbyder? Ikke de lyse og lette, for
hvem Livet gaar som af sig selv, ikke de velstillede, men
dem,
som lider Møje og er besværede.
Det er dem, for hvem Livet
gaar trangt, det er blevet som en Siidets Trædemølle for dem,
og Ryggen er bøjet under Byrden, som ligger saa tungt paa dem.
Det er dem, Jesus indbyder, dem, han har godt Budskab til.
Og hvad har han saa at byde?
»Jeg vil give Eder Hvile«-
Hvile — det er ikke at strække sig paa en Sofa eller i en Seng.
Hvile — det er for den, som er
træt af Arbejdet,
hvis Kræfter
er udtømte, og det er
Forberedelse til nyt Arbejde.
Hvile er ikke
Driveri og heller ikke Arbejdsløshed. Se en Gang paa de Ar
bejdsløse, som vi desværre i denne Tid kan se saa ofte, og spørg