328 / 440
KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Hvorfor vi holder Jubilæum.
Fra en enkelt Side har det mødt mig, at Kirkesagen ikke
burde holde Jubilæum, men lade 25 Aars Dagen forløbe i
Stilhed. Nu ja, jeg forstaar godt, at det er Frygten for et
Jubilæums Vrangside, som ogsaa jeg er bange for, der har
dikteret disse Ord; men jeg synes dog, at der ligger en over
dreven Aandelighed til Grund for den tillige.
Hvorfor vi holder Jubilæum?
For at sige Tak!
Derfor samles vi ved Nadverbordet
Mandag Aften — for at bede om Tilgivelse for det forsømte,
vi er unyttige Tjenere, der højst naaede at gøre vor Pligt;
for at takke for Herrens Overbærenhed, Naade, Kraft igen
nem mange Aar og for at tilbyde os selv paany,
0111
han
vil værdiges at bruge os fremdeles, ved at stille os selv og
alt, hvad vi har, til hans Raadighed.
For at sige Tak!
Derfor kalder vi vore Venner til at være
sammen med os baade ved Altergangen og siden ved Sam
menkomsten i den fordums Mariæ Kirkesal, »for at der ved
mange Munde maa blive rigeligt takket for den Naade, som
er bevist os«. Her ved denne Sammenkomst maa der ikke
siges Tak til Mennesker — dette er alle slige Festers Vrang
side— , men alene til ham, som beviste vor Hovedstad Naade!
For at sige Tak!
Derfor har vi anmodet om, at der maa
blive afholdt Takkegudstjeneste i Kirkefondets 21 Kirker
Tirsdag Aften. Her vil enhver, som ikke fik Plads om Man
dagen i de takkendes Rækker, kunne være med, og ikke
mindst alle de mange, til hvem Velsignelsen er udgaaet til
Sjæl og til Legeme fra Arbejdet ved de smaa Kirker.
Dernæst:
For selv at blive styrket og for at opmuntre
vore Venner til nyt Arbejde mod det store Maal: Frelsen ud til
alle Københavnere, som vil modtage den. Derfor indbyder
vi til Møderne om Onsdagen og Torsdagen.
Mens Europaskortet omskrives, som det ikke er blevet
det i det sidste Aarhundrede, lever vi her i Danmark endnu
i dyb Fred. Lad os bruge denne Fredstid til nyt Arbejde for
Herren, og lad os ved at drøfte Sagen sammen udruste os
paa bedste Maade til et kraftigt Fremstød for hans Rige.