330 / 440
3 2 3
nere baade overfor Gud og Mennesker. Menigheden er Kred
sen af de Mennesker, for hvem Evangeliet om Guds Naade
mod Syndeie ei blevet umisteligt, der i Korset har deres Livs
Genti lim og deies Krafts Kilde. Disse hører sammen, hvem
de end er, og hvor de end staar paa Samfundsstigen, de er
brødre og Søstre, de er under den samme evige Forpligtelse.
Derfor har et af Kirkesagens Løsener været: Organisatio
nen af de troende i Menighedssamfund til Arbejde og Tje
neste. Menighedssamfundet kan ikke undvære et eneste
troende Menneskes Deltagelse og Medvirkning. Og paa den
anden Side kan man vistnok roligt paastaa, at et Menne
ske, der vil vandre med den korsfæstede og genopstandne
Herre og Frelser, og gerne vil have mere Kraft og bære mere
Frugt, kan ikke undvære Samfundet med Guds'Folk, Sam
fundet om Tjenesten for Guds Rige.
Endelig har Kirkesagen lært 'det danske Kirkefolk, at
mtet kan lignes ved en stor og overmenneskelig Opgave til
at give Samling, Kraft og Glæde. Stat og Kommune vilde
mtet gøre for at bygge Kirkens faldne Mure i København,
denne vældige Opgave betroede Gud sine svage, ringe Ven
ner. For Mennesker var det umuligt; det blev ogsaa sagt man
ge Gange af velmenende Venner, at det hele var en Umu
lighed. Men Gud gjorde det umulige muligt, han hørte Troens
Røn og velsignede, som han altid gør, Lydighedens Offer. Og
han skænkede Troen og Lydigheden en mangfoldig Vel
signelse, der har bredt sig ud over hans Menighed i vor
Hovedstad paa mange Maader.
Nu bygger det kirkelige Arbejde iblandt os i væsentlig
Grad paa de Erfaringer, som er høstede i Kirkesagsarbejdet
i København; i det er Organisationsformer og Arbejds
metoder prøvede og udarbejdede, der nu staar sin Prøve ud
over vort Land; i det har det troende Lægfolk lært at arbejde
og at ofre, at dele ondt og godt med deres Præster, at dyg
tiggøre sig til Tjenesten som intetsteds ellers. Nu bygges der
i København med et klart Sigte som aldrig før paa Herrens
Tempel. Kirken nøjes nu ikke med at holde det gaaende
og lukke Øjnene for sine Mangler og Nederlag; den véd, at
den kun har en liden Kraft, men den véd ogsaa, at den har
en stor Fremtid, fordi den har en rig Gud og et evigt Evan
gelium.
Saa vil vi da ydmyge os, forstaa vort Ansvar, bede, stride,
ofre og staa sammen, saa at Guds Rige maa komme og hans
Navn herliggøres iblandt os.