80 / 440
KøbenhavnsKirkesag
og Menigheden.
Nr. 9.
Marts.
1913.
Er der Stilstand eller Fremgang i det
aandelige Liv i København?
Indledende B em æ rkn in ger til en F o rh an d lin g ved en Sam m enkom st af
K irkefon d ets P ræ ster i B ethesda den 29. Jan uar 1913.
Spørgsmaalet, vi skal forhandle i Aften, er lidt svævende
formuleret: Er der Fremgang eller Stilstand i det aandelige
Liv i København? Men Meningen er jo: Gør Kristendommen
Fremgang eller ej iblandt os? Gaar det fremad med Kirkens
Arbejde eller ej?
Det er et frugtbart Spørgsmaal at tage frem i denne Kreds.
Thi Maalet for Kirkesagen har fra Begyndelsen været det rent
aandelige: Guds Riges Komme og Sjælenes Frelse; og alt,
hvad der er udrettet med Hensyn til at bringe Rammerne for
Kirkens Arbejde herinde i Orden, sigter kun paa at tjene
dette store Formaal.
Det er imidlertid ikke saa let at give et gyldigt Svar paa
dette Spørgsmaal. Den enkeltes Oplevelser i Arbejdet vil
let paavirke hans Syn. Og ligesom vi, der lever med vor
Bibel og deltager i Menighedens Liv, let er udsat for at glem
me, hvorledes de andre, der ikke gør dette, tænker og følei,
saaledes er vi ogsaa udsatte for at
m is t e
Overblikket over det
hele Arbejde, netop naar vi gør vor egen lille Del af det
intenst.
Jeg véd, at der er nogle af de ældre Præster, og det nogle
af de dygtigste og bedste, som ser ret mørkt paa Forboldene.
Det er maaske ogsaa Grund til, at flere af de ældre har sagt
nej til at indlede denne Forhandling. Det bør minde os, som
ser lyst paa det, om at tage os i Agt for den
falske
Optimisme.
Jeg synes, at man undertiden møder den baade bos Lægfolk
og hos Præster, som med en vis Krampagtighed fastholder, at
der er rivende Fremgang. Disse Sejrsfanfarer skurrer slemt
i Ørene Thi i Virkeligheden er det meget for tidligt at for
kynde Sejren. Den skal først vindes. Ogsaa i Kirkens Ar
bejde; der er jo endnu meget langt frem, før Rammerne er i
en blot nogenlunde forsvarlig Orden. Sogne skal deles, der