KøbenhavnsKirkesag

bedre Apologetik og en vægtigere Argumentation end den, vi

nu ofte nøjes med. Mange af »Tænk selv«s Smaapjecer har

været gode, men nogle har ogsaa været overfladiske og haft

saa meget Præg af Agitation. Agitation i almindelig Forstand

l)ør vi jo ikke drive; vi samler ikke til et Parti for Partiets

Fremgangs Skyld, men vi samler Sjæle ind til deres Frelser.

Men disse forskellige Mangler berettiger ikke til at se

mørkt paa Forholdene. Og jeg tror heller ikke, at de, som

ser mørkt paa dem, støtter sig til noget af dette.

Nej, det, som kunde berettige til at se mørkt, er, hvis Me

nigheden og dens Talsmænd er gaaet tilbage i

aandelig

Kraft.

Hvis den Forkyndelse, der nu lyder, er mindre klar og al-

gjort, mindre sejrssikker og har mindre af den stærke Tone

fra Ordet om Jesu Død og Blod. Faren er ikke, at Forhol

dene udenfor Menigheden er mindre gunstige end før, men

at Forholdene

indenfor

den er i Tilbagegang. Og der hai

vi Grund til at standse og prøve os selv, om vor Forkyndelse

viser Sjælene Vejen helt frem, eller vi er tilfreds med en Kir

kelighed uden Aand, en Forkyndelse, der ikke sætter et fuldt

Skel mellem, hvad der er af Gud, og hvad der er af Verden.

Det er vistnok der, at nogle af de ældre gaar med bange

Tanker. Lad os derfor prøve os selv overfor det og aldrig

stille Maalet lavere end: Sjælenes Frelse og Helliggørelse i

Jesus.

Saa har vi ogsaa Lov at fastholde det lyse Syn og sige:

det gaar fremad — af Guds Naade.

Ch. Nielsen.

Pastor Koids Tanker om Stilstand eller

Fremgang

For mig ser det ud til, at der er ikke Fremgang, men Til

bagegang i det aandelige Liv i København.

Der sker intel

herinde.

Naturligvis vil jeg ikke nægte, at enkelte Menne

sker bliver omvendte. Men — Vækkelse er der ikke noget

af til Trods for det Utal af Møder, som holdes. Dersom

Herren ikke bygger Huset, arbejder de forgæves, som byg

ger derpaa. Velsignelsen og Kraften fra det høje mangler

— Aanden fra Pinsedag. Hvorfor?

Forkyndelsen gaar det

tilbage med.

Den er maaske mere interessant og aandrig

og skønnere i Formen end tidligere. Men i det centrale, Vid

nesbyrdet om Synd og Naade, Frelse og Fortabelse, staar den

afgjort tilbage for den Forkyndelse, som tidligere lød. Lu