82 / 440
75
1) Rammerne er langt fra i Orden endnu. Maa jeg i den
ne Forbindelse sige: Sognene er for store. Alt for mange.
Muligheder gaar til Spilde. Jeg tror ikke, at Arbejdet kan
gøres, som det skal, i et Sogn paa 10,000 Menneske! med 2
Præster, Og jeg véd af Erfaring, at det ikke kan gøres i
et Sogn paa 5000 Mennesker af een Præst. Alt for meget
bliver forsømt. Alt for mange Muligheder gaar tabt. Og
er der noget, der kan gøre en modløs og ked af det, saa er
det dette. Man anstrenger sig det, man kan; man har stadig
en Brod i Samvittigheden ved Tanken om det, man
ikke
naar.
Og det større. Vi maa have Sognene delt en Gang til. Eller
vi" maa have det dobbelte Antal Præster ansat ved Kirkerne.
Det sidste er maaske det bedste. Jeg opholdt mig i Sommer
nogen Tid ved en Forstadskirke i London og boede paa dens
Settlement. Sognet var paa ca. 14,000 Mennesker, men der
var ogsaa
6
Præster,
.8
kvindelige Arbejdere, en Del Studen-
ler, der boede paa Settlementet og gav en stor Del af deres
Tid til Arbejdet i Sognet — foruden alle Menighedens fiivil-
lige Arbejdere. Med saadan en Arbejdsstyrke ka® det blive
til noget. Indvender man: hvorfra faar man de mange Piæ-
ster: saa svarer jeg: Se at faa en Forbindelse i Stand mellem
Studenterbevægelsen og Kirkesagen 1
2) Vi trænger til mere Samarbejde. Københavsn indre
Mission, Menighedsforbundet og Kirkefondet burde slutte sig
sammen til fælles Fremstød under fælles energisk Ledelse.
Der burde' ogsaa være mere Samarbejde mellem de enkelle
Menigheder i de forskellige Bydele, end der er. Paa hver af
Broerne og paa Frederiksberg burde Menighederne have de
res fælles K. F. U. M.-Bygning. Og Missionsugerne i de en
kelte Sogne burde suppleres med fælles Møder for alle Sog
nene i et Distrikt under større Forhold.
Maa jeg i denne Sammenhæng ogsaa sige: Vi trænger til
mere Samarbejde mellem Kirkefondets Forretningsudvalg og
Kirkefondets Præster. Kirkesagen maa ikke faa et for stærkt
institutionelt Præg. Det personlige Forhold mellem Forret
ningsudvalget paa den ene Side og Præst og Menighed paa
den anden maa opretholdes. Vi maa se Forretningsudval
gets Medlemmer en Gang imellem ude i Menigheden. Og
vi Præster trænger til at samles med Forretningsudvalget en
Gang imellem.
3') En tredie Mangel er: Vi har saa faa Mænd med os.
Der maa tages et alvorligt Arbejde op for at vinde Mændene.
Meget af vort andet Arbjede har svært ved at lykkes, saa
længe Mændene staar fremmede for Kirken. Og det er vist
nok særlig Mændene af Intelligensen og af Arbejderpartiet,
vi mangler. Men skal de vindes, maa vi beflitte os paa en