40 / 183
7. Vestervoldgade April 1891. Fot. af J. F. Meyer.
S
I OR og rivende er den Udvikling, som København har
gennemlevet i Løbet at det sidste halve Aarhundrede1).
Endnu i 1885 ved Tærsklen til den Periode, som er Emnet
for denne Skildring, havde Hovedstaden i det væsentlige samme
territoriale Størrelse som to Hundrede Aar tidligere, i 1674.
Dronningens Enghave og nogle smaa Jordstykker udenfor Ve
sterport, ialt 15 Tdr. Land, som Magistraten i 1621 mod Er
statning i Ryvangen havde afstaaet til Kongen, var dens eneste
Tilvækst. Stadig længere var Købstad bebyggelsen vokset ud
paa de omliggende Landsbymarker. I 1852 blev Demarkations
linjen trukket tilbage fra Falkoneralleen og Jagtvejen til Søerne
og det mellemliggende Terræn overgivet til fri Rebyggelse
(1870 overtog Kommunen selve Fæstningsarealerne). Fire Aar
senere begyndte Nedrivningen af Fæstningsportene, 1872 af
de gamle Volde. Hurtigt skød de nye Voldkvarterer frem. Paa
Amager vandrede Tusinder af Københavnere ind i Taarnby
Sogn, i Sundbyøster og Sundbyvester, paa Sjællandssiden slog
andre Tusinder sig ned paa Frederiksberg og i Valby, i Brøns
høj og i Gentofte. I Aarene efter 1901 drog man Udviklingens
første Konsekvens: Ved Indlemmelsen af Brønshøj og Valby