42 / 183
B R A N D F O R S I K R I N G E N S T E R R I T O R I A L E OMRAADE
8. Parti ved Rysensteens Badeanstalt ca. 1885. Fot.
af de udenbys Ejendomme anset for en risikabel Forretning.
At Magistraten i 1756 stillede i Udsigt, at Kongen vilde give
Tilladelse til i Ildebrandstilfælde at holde Passagen aaben,
svækkede Argumenterne, men paavirkede ikke Afgørelsen.
Ganske vist var Forstædernes Huse i lange Tider slet byg
gede og derfor brandfarlige. Til Gengæld laa de saa spredt,
adskilt ved Haver og store Gaardspladser, at det maatte be
grænse Ildens Hærgen.
I det 19. Aarhundredes første Halvdel fik Spørgsmaalet
større Betydning1).
Skønt Myndighederne gentagne Gange tilkendegav Ønsket
om en Vedtægtsforandring, som muliggjorde Forsikring af de
udenbys Ejendomme, strandede det stadig paa Brandforsik
ringens haardnakkede Modstand. Altfor sent skiftede den Stand
punkt. Efterhaanden som Bebyggelsen udenfor de gamle Volde
voksede i Omfang og forandrede Karakter, blev deres Forsik