B R A N D F O R S I K R I N G E N S T E R R I T O R I A L E OMRAADE
9. Farvergade ca. 1890. Fot. af Hauerslev.
Brod mindede Rimestad om, at Justitsministeriet hidtil »med
en høist paafaldende Ihærdighed« havde krævet samme Gen
opførelsespligt som i Landbygningernes Brandforsikring. Det
var et »gaadefuldt Spørgsmaal« - tilføjede han - hvorfor Mi
nisteriet saa ihærdigt havde fastholdt dette Krav.
Ret hurtigt svingede Stemningen indenfor Direktionen1).
Anstillede Undersøgelser godtgjorde, at Udvidelsen snarest
maatte bringe Selskabet væsentlige Fordele. Risikoen var i
Virkeligheden bedre end de gamle Bykvarterers, Vandforsy
ningen tilfredsstillende og Brandvæsenet betryggende. Kun et
forsvindende Antal Bygninger havde Straatag (1881 var der
af saadanne kun forsikret for ca. 70.000 Kr.), var af Træ eller
Bindingsværk. Da Sammenbygningen var mindre, var der
ringe Fare for omfattende Ildsvaader. Højst kunde der blive
Tale om Overtagelse af Ejendomme til en Værdi af ca. 210
Millioner Kr. I den gamle By var omtrent en Fjerdedel af