50 / 183
B R A N D F O R S I K R I N G E N S T E R R I T O R I A L E OMRAADE
12. Luciemølle ca. 1880. Fot.
Forretningsliv« - gav Brandforsikringens Ledelse Anledning
til at minde om1), at det stadig havde været Justitsministe
riets Ønske at undgaa Konkurrence mellem de to store Sel
skaber, som virkede under dets Tilsyn. Da de arbejdede efter
i det væsentlige ensartede Begler, og Kjøbenhavns Brandfor-
sikiing utvivlsomt ydede lige saa god Sikkerhed, fandt man
Grundejernes Ønske forklaret ved den tidligere omtalte Op
fattelse, at Landbygningernes Vurderinger skulde være højere,
end det almindeligvis var Tilfældet i det københavnske Sel
skab og derfor til Fordel under Forhandlinger om Prioritets-
laan. For begge Selskaber var det utvivlsomt Maalet at ud
finde Ejendommenes virkelige Assuranceværdi. I den formelle
Fremgangsmaade var dog saadanne Forskelligheder, at For
sikringssøgende kunde have Anledning til at tro, at der ogsaa
ved selve Værdiansættelsen raadede uensartede Principper. I
sig selv, erklærede Brandforsikringen, var der ingen Grund
til at imødekomme Andragernes Ønske. Direktionen - hedder
det i dens Svarskrivelse til Justitsministeriet - kan ikke finde,