61 / 183
6 0
V E D T Æ G T S B E S T E M M E L S E R
bygning. Saadan Risiko var oprindelig ikke dækket ved det
gensidige Ansvar, og de forsikrede havde heller ingen Stemme
ret som Interessenter. Assuranceværdien skulde svare til Vær
dien af de anvendte Materialer med Tillæg af Transportudgifter
og Arbejdsløn. Ved Brandskader godtgjordes Forskellen mellem
denne og Værdien af de tilbageværende Bygninger og Mate
rialer. Fra 1903 blev ogsaa denne Risiko inddraget under det
gensidige Ansvar1). Da eventuelle Brandskader baade direkte
—ved at indføre Indgreb i Formuen — og indirekte —ved
Ildens Udbredelse til Naboejendomme —i sidste Instans kunde
paavirke samtlige Interessenters Interesser, fandt man ingen
Anledning til at opretholde en Særstilling. Dertil kom, at et
forelagt —og 15. Maj 1903 vedtaget —Lovforslag om kommu
nale Skatter gjorde gensidige Forsikringsforeninger skatteplig
tige, naar de overtog Assurancer, som var holdt udenfor de
gensidige Forpligtelser*).
Fra 1904 har Brandforsikringen medtaget »faste Genstande«
under denne Assurance2).
Ifølge Vedtægtens § 12 kunde to eller flere Bygninger, ma
trikuleret under et enkelt Nummer, indtegnes som ligesaa mange
enkelte Forsikringer, naar de var af Grundmur, forsynet med
brandfrit Tag og adskilt ved et mindst 15 Alen bredt ube
bygget Areal eller ved en Brandgavl uden nogensomhelst
Aabning. Kun i Bygningskomplekser, som ikke husede brand
farligt Næringsbrug, kunde Direktionen undtagelsesvis se bort
fra Tilstedeværelsen af Aabninger, forsynet med dobbelte, tæt
sluttende og selvlukkende Jerndøre3).
I 1902 ønskede Brandforsikringen at lempe disse Bestem
melser. Det almindelige Krav —uden Aabninger —fandt den,
kunde udelades. Da Bygningsautoriteterne var tilbøjelige til
uden Hensyn til Virksomheder eller Næringsbrug, som efter
Brandforsikringens Tarif medførte Tillægspræmie, at tillade
Forbindelse mellem flere Ejendomme paa samme eller til
stødende Matrikelnumre, besluttede man ogsaa for Assurancens
*) Jvfr. Lov 10/é 1922.