Previous Page  62 / 183 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 62 / 183 Next Page
Page Background

V E D TÆ G T S B E S T EM M E L S E R

61

Vedkommende at ophæve Indskrænkningen i Direktionens

Myndighed, saaledes at den blev bemyndiget til at indrømme

Aabninger i Brandmure. For Fremtiden skulde det ligeledes

være afhængigt af Direktionens Skøn, hvilket Lukke den i de

enkelte Tilfælde maatte anse for mest betryggende. Erfaringen

havde godtgjort, at Jerndøre langtfra altid var de sikreste.

Mod disse Forslag fremsatte Justitsministeriet en Række

Indvendinger. Først og fremmest benægtede det, at Fjernelsen

af den almindelige Bestemmelse —»uden Aabninger« —vilde

faa praktisk Betydning. Uanset en saadan Ændring gjaldt den

københavnske Byggelov, som stadig vilde lægge Hindringer i

Vejen for Anbringelse af Forbindelser. Bestemmelsen om, at

Direktionen skulde være bemyndiget til at tillade Aabninger

i Brandmure mellem flere Bygninger, ramte to forskellige Til­

fælde, som ikke var tydeligt adskilte, baade naar de henhørte

til et eller flere Matrikelnumre. I første Fald nærede man

ingen Betænkeligheder ved Ændringen, med Hensyn til sidst­

nævnte fandtes der hverken i Vedtægten eller Klassifikations­

tariffen nogen Hjemmel for, at der af brandfarligt Næringsbrug

under den ene Forsikring kunde følge Tillægspræmie for Byg­

ninger under en anden. Det blev derefter Ministeriets Kon­

klusion, at § 12 som hidtil burde omhandle Bygninger paa

samme Matrikelnummer. For at forebygge Misforstaaelser skulde

man i den almindelige Regel bibeholde Vendingen »uden Aab­

ninger«. Fandt Direktionen, at der var Grund til at tillade Aab­

ninger, var den ifølge Vedtægtens § 51 i Stand til at fastsætte

Tillægspræmie for en eller flere af de til forskellige Forsikrin­

ger hørende Bygninger paa samme Ejendom. Med Hensyn til

Forsikringer paa flere Matrikelnumre blev der indført en ny

Bestemmelse, som vel bibeholdt den almindelige Regel, at

der af alle de paagældende Forsikringer skulde svares den

Tillægspræmie, som hvilede paa den højst belagte Ejendom,

men dog gjorde det muligt for Direktionen at tage Hensyn

til Isolationen og efter Vurderingsmestrenes Indstilling at ind­

rømme Nedsættelser.

Ifølge Loven af 5. Maj 1868 modtager det københavnske