95 / 170
Kirketjeneste, afgik
J . C. F . H o ffm a n n
ved Doden den 31.
August 1861.
Den 30. August 1839 havde
P a s to r Petersen
meddelt Kom
mandantskabet, a t Konsistoriet, efter Underhandling med
Universitetet m. il. uden Godtgørelse havde overladt Kastel
lets Kirke til Ejendom den i Vor Frue Kirke hidtil benyttede
Døbefont,
som formedelst
K o n f e r e n s r a a d Thorucildsens
Gave
til denne Kirke af en Døbefont af Marmor var blevet over
flødig. Da Kastelskirken hidtil havde savnet en Døbefont (?),
og da der for Modtagelsen af den tilbudte Font ikke vilde
være andre Udgifter end 15—16 Rdl. til et passende Fad
og Kande, ønskede man hertil a t maatte tage Pengene af
Fa ttigka ssen
(Kast. Kmdtsk. Korrespb.). Det lyder noget
utroligt, at Kirken ikke skulde have været i Besiddelse af
en Døbefont, hvilket ej heller fremgaar af Kirkens tidligere
Regnskaber. Ad anden Vej siges det, a t den Kirken nu
skænkede Font allerede i 1807 var blevet kasseret af Vor
Frue Kirke og altsaa ikke var blevet afløst af Thorvaldsens
Marmor-Døbefont.
Som en rød Traad snor
Ka stellets F a ttigka sse
sig gennem
alt, hvad der tangerer Kastellet, ikke mindst dets Kirke;
den griber ind i alle Forhold og at ville skrive dens Historie
vilde næsten være ensbetydende med a t skrive hele Kastel
lets Historie lige fra denne mystiske Kasses første taagede
Oprindelse, der vel fra første Færd skyldtes varmtfølende
Menneskers fromme Ønsker om efter Evne gennem større
eller mindre Gaver at bøde paa den enorme Fattigdom, som
Soldaterstanden alle sine Dage har m aattet kæmpe imod
lige fra de allerhøjeste Grader og ned til den hvervede Soldat,
for hvem Sult, Kulde og en ofte umenneskelig Behandling
var den daglige Kost. Alt som Tiden gik* gjorde Kassen
de gamle Ord til sine om de mange Bække smaa, der gør
den store Aa. Kassen blev efterhaanden til en lille Guld
grube, hvori der ikke syntes at være Bund, et evigt rislende
Kildevæld, som man altid kunde ty til, naar man ikke vidste
anden Udvej, og som der stundom blev grebet lidt for kraf
tig t til og ikke altid ad de lovligste Veje. Af denne Kasse
var der blevet øst til et Legio af Formaal, og megen Lykke,
Glæde og Velsignelse havde den været til for mange fattige
Militærfamilier med store Børneflokke.
92