![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0097.jpg)
betale Laanet; den 15. Marts 1828 var der fornylig død en
Oberst K n o r r ,
der i sin Tid havde modtaget et Laan; nu efter
hans Død kræves Enken, men det lader til, at der næppe
har været meget at faa (Kast. Kmdtsk. Korrespb.). Mere
pinligt maa det dog vist have været for
K a n t o r K r o s s in g ,
der selv sad og hutlede sig igennem, at hans Broder, Kap
ta jn ved Artilleriet i Kastellet, før 1840 havde laant 160 Rdl.
af Kassen; Gang paa Gang blev han rykket eller fik Hen
stand, men da han tilsidst slet ikke besvarede de ham til
sendte Skrivelser, blev han true t med, at man vilde gaa
Lovens Vej. Senere høres der ikke mere om Sagen.
Som en Følge af den Nedgang i
F a ttigka ssen s
Indtægter,
der skyldtes, at Adgangen til Langelinie i 1848 blev givet
fri for Fodgængeres Vedkommende, blev Bidraget til
Gar
n isonsskolevæsenet
den 4. Juli 1849 nedsat fra 120 til 60 Rdl.
pr. Aar (Kast. Kmdtsk. Korrespb.).
V. Kampen for og imod Kirkens Nedlæggelse 1853— 1854.
Uagtet dette Afsnit i Modsætning til sine Forgængere
kun omfatter omtrent to Aar, vil det dog blive ret omfangs
rigt, fordi det vil komme til at omhandle en af de allervig
tigste Begivenheder i hele Kirkens Historie og tilmed en
Begivenhed, der sikkert kun er kendt indenfor en meget
snæver Kreds. Begivenheden kan vel nærmest karakteriseres
som en Pennefejde mellem Krigsministeriet og Ministeriet
for Kirke- og Undervisningsvæsenet, hvor Stridens Maal var
Kirkens Bestaaen eller Ikke-Bestaaen, og ser man nu fra
vor Tid tilbage paa denne Strid, er der vel næppe Tvivl om,
a t man fra
alle
Sider, hvad enten man ser paa Sagen fra et
kristeligt, et skønhedsmæssigt eller et historisk Standpunkt,
maa være taknemmelig for, at det blev det sidste Ministe
rium, der kom til at bære Sejren hjem.
Det var jo ikke første Gang, at der havde været Uoverens
stemmelse mellem de militære Myndigheder og Kirkens In
teresser; vi har jo set, at den allerede var tilstede, da den
gamle Kirkebygning eksisterede, og vi har atter truffet den
i 1814, da Kommandanten vilde have Kirkens Personale ud
af Kastellet for at skaffe Plads til Befalingsmænd og Mand-
94