101 / 170
der foreligger fra hans Haand, præget af en villiestærk Person
lighed, der gik langt uden om alle Omsvøb og Høfligheds
former; man mærker, at Tonen er paa Krigsfod:
»I Anledning af, at der skal indføres Enmandssenge for Mandskabet,
er den bestandige militære Indkvarteringskommission i Skrivelse af
26. d. M. indkommet med en ret nærgaaende Fordring om Meddelelse
af med hvilken Hjemmel Præst, Organist og Kantor ......... besidde
de dem tildelte Lejligheder«. —■Han fortsæ tter med, a t han »maa
anse Kommissionen for aldeles ubeføjet til at gøre Indberetning om
Storreisen af Lokaler, der er denne Kommission aldeles uvedkom
mende og Forslag til disses Formindskelse. De i Skrivelsen nævnte
Boliger for Præsten, Kantoren, Organisten ......... er Embedsboliger,
der er disse Embedsmænd tillagte for mangfoldige Aar tilbage, saa-
ledes er Pastor Petersen indflyttet i 1834 og K antor Krossing 1819 i
deres Formænds uforandrede Boliger ......... Dette er den Hjemmel
Kommandantskabet tillader sig at indberette, der synes at være
ligesaa vægtig, som den, at Officerernes Boliger i Kastellet paa Grund
af de forhøjede Kvarterpenge ej kunne indskrænkes«.
Disse Bo
liger blev respekterede ved Arméforandringen i 1842 — »og det vilde
saaledes efter Kommandantskabets ufravigelige Formening være u ret
færdigt at indgive Forslag om Formindskelse af disse Embedsboliger,
der aldeles ikke efter Nutidens Fordringer kan anses for at være
for s to r e
« (Kast. Kmdtsk. Kopib.)
Tilsyneladende ganske upaavirket af det hvasse Svar,
skrev Arméens Intendantur atter den 16. April s. A., at man
skulde
»have Kommandantskabet anmodet om at indsende et Afrids af
disse Lejligheder med Opgivende af de enkelte Lokalers Dimen
sioner«.
Efter denne lille korte Forpostfægtning blev der en Tid
Ro om Sagen, men saa kom Tilfældet de militære Myndighe
der til Hjælp, idet
P a s to r Petersen,
som vi har hørt, søgte
om og opnaaede Forflyttelse fra Kastelskirken. Dette gav
Krigsministeriet Anledning til en fornyet Henvendelse til
Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet den 28. Juni
s. A., i hvilken man rykkede frem med det grovere Skyts,
idet man lod Embedsmændenes Boliger træde lidt mere i
Baggrunden for med saa megen mere Kraft at føre Kampen
mod selve Kirken. Skrivelsen lød i sin Helhed som følger:
98