107 / 170
af den netop til Kirken. Krigsbestyrelsen ser derfor ingen
anden Udvej for at faa gennemført en Reparation end at
henvende sig til Rigsdagen, hvad der efter dens Formening
netop vil udskyde Tidspunktet for denne Reparation »i en
fjern Tid, og maaske til det var for silde«. Næst efter at er
klære, at man anser Spørgsmaalet for saa vigtigt, at man ikke
vil kunne frafalde det, lyder dog Slutningen
noget
eftergi
vende, forsaavidt man nu atter stiller Kirken lidt i 2. Række.
Det hedder:
>Skulcle, uagtet alt hvad man her har tilladt sig at anføre, det
ærede Ministerium fremdeles finde overvejende Betænkelighed ved at
nedlægge den omhandlede Kirke, saa vilde man allerede anse det for
en Vinding, om de personelle Forandringer i Embederne kunde
finde Sted. Dersom nemlig den endelige Afgørelse af Spørgsmaalet
om Kirken udsættes indtil videre, og der ligeledes indtil videre ikke
beskikkes nogen Præst i Kastellet, men i Stedet for ansættes en
Kapellan ved Garnisonskirken, med de Emolumenter, Præsten i K a
stellet hidtil har oppebaaret, dog med Godtgørelse i Stedet for Bo
ligen, og der derhos sørgedes for, at Kantoren og Organisten enten
ansættes i andre Embeder eller fraflyttede deres Boliger i Kastellet
imod en Godtgørelse, indtil de erholdt anden Ansættelse, vilde en
væsentlig Del af de Foranstaltninger i Kastellet, som Forholdene
med bydende Nødvendighed kræve, kunne iværksættes. Kirkens
maadelige Tilstand vilde formentlig afgive tilstrækkelig Grund til,
at den indtil videre ikke benyttedes, og det vilde da paany kunne
tages under Overvejelse, hvorledes Sagen skulde ordnes.«
Sagen gaar den 16. November atter tilbage til Biskoppen,
hvis Svar afgives den 26. s. M. Dette fremgaar af den efter
følgende Skrivelse af 5. December s. A. fra Ministeriet for
Kirke- og Undervisningsvæsenet. Efter den sædvanlige Hen
visning til den modtagne Skrivelse lyder Ministeriets Skri
velse i Realiteten som følger:
»Forsaavidt Biskoppen i sin første over Sagen afgivne Betænkning
havde y tret, at Ansættelsen af en saadan residerende Kapellan ved
Garnisonskirken ......... m aatte betragtes som ønskelig, men ikke
vilde lade sig gøre, bemærker han nu, at denne Ytring havde sin
Grund i, at han ingen Forestilling havde om, hvorfra de til Kapel
lanens Lønning fornødne Ressourcer skulde faas, men da det nu
erfares, at Militæretaten vil paatage sig at afholde det i saa Flen-
seende fornødne Beløb, indrømmer han, at det ved et Tilskud af
ca. 1,000 Rdl. aarligt vil lade sig gore at oprette et saadant Kapellani,
endskønt Sagen endda vil have sine V anskeligheder,
Saa lidet
104