111 / 170
Derefter er der Ro om Sagen indtil den 16. Januar 1854
da Krigsministeriet paany rykker frem med en lang Skrivelse,
der er om mulig endnu skarpere. Den indledes som følger:
»Det ærede Ministerium for Kirke- og Undervisningsvæsenet har
i behagelig Skrivelse af 5. December f. A. saa levende u d ta lt sig
imod den Ordning af de kirkelige Forhold i Kastellet, som Krigs
m inisteriet havde tilladt sig at foreslaa, at man visselig ikke skulde
komme tilbage til denne Sag, naar dens Afgørelse ikke var af særdeles
Betydning for Militæretaten. Men da dette er Tilfældet, og da flere
af de Grunde, paa hvilke det ærede Ministerium stø tter sin Vægring
for at opfylde Krigsbestyrelsens Ønske, dog maaske kunde fjernes,
eller ved en nærmere Drøftelse tabe i Vægt, maa man tillade sig
endnu en Gang at udtale sig herom.«
Først rykker man frem med Menighedsspørgsmaalet, idet
man borteliminerer Begrebet »fast« Menighed med, at der er
Udsigt til, at denne endog meget ofte vil veksle ved Dislo
kation af Troppeafdelingerne, ja, at det end ikke vil være
utænkeligt, a t der kunde blive indlagt en tysktalende Af
deling i Kastellet, hvorved der maatte omskiftes fra dansk
til tysk Præst.
Spørg'smaalet om Sektereri og Proselytvæsen, der unægte
lig ogsaa er et af Modpartens svageste Argumenter, bortfor
klares med, a t Hovedparten indenfor Militæretaten er unge
Mænd, der kun for en Tid ligger inde og i denne er stærkt
sysselsat, hvorimod Søetatens Mandskab som oftest har egen
Husstand og tjener i hele deres Liv.
Pladsforholdene, der bevirker, a t flere af Befalingsmæn-
dene og en Del af Mandskabet maa indkvarteres andre Ste
der, fremføres paany, ligesom man argumenterer med, at
selv om det er ønskeligt, at der i et Kastel findes en Sjæle
sørger, menes det dog langt fra at være nødvendigt. Som
ny — i hvert Fald fra denne af Parterne — er følgende ret
karakteristiske Fremstilling:
»Krigsbestyrelsen kan ved denne Lejlighed ikke undlade a t mod
sige et Udtryk, der forekommer flere Gange i det ærede Ministeriums
Skrivelse, at der nemlig ved den foreslaaede Forandring vilde ske
Indgreb i Kirkens lovlige Rettighed og Ejendom. Kirken i Kastellet
med al dens Grund, Bygninger, Appertinentier og Tilbehør er Mili
tæ retatens Ejendom, udelukkende Militæretaten tilhørende. Dette
fremgaar af Sagens Natur; thi hvorledes skulde der tænkes et mili
tæ rt Etablissement, et Kastel, i hvilken en Del af Grunden, nogle
108