112 / 170
Bygninger var unddraget Militæretatens Ressort og endnu tydeligere
ses det af den historiske Oprindelse til Kirken og dens Tilhorende.
Hvad først Kirkens Grund angaar, da vil det formentlig være
indlysende, at da Kastellet var anlagt og omgivet med Volde, saa
m aatte uden Sporgsmaal alt, hvad der laa indenfor disse, være Kro
nens, in casu Militæretatens umiddelbare Ejendom. Der har saaledes
ikke været afgivet nogen særlig Reservation med Hensyn til den
nævnte Grund, men den allerhøjeste Approbation af den af Krigs-
bestyrelsen i sin Tid forelagte Plan til Benyttelse af Pladsen i Ka
stellet, har været det daværende Generalkommissariats Hjemmel
til at lade Kirken opføre. Dette fremgaar tydeligt af den kgl Re
solution af 15. April 1702 til Generalkommissariatet, der siger, at
Hans Majestæt Kongen blandt andre Anvisninger under samme
Kollegium har bestem t 9,328 Rdl. til »Citadellet, hvorunder Kirken
og et bombefrit K rudt taarn medbeg'reben er«. Kirken, der byggedes
paa det Sted, hvor der tidligere var lagt Fundament til et Slot, har
saaledes fra første Færd været betragtet som Militæretaten tilhørende,
som et Appertinents til Kastellet. Ligeledes har dens Vedligeholdelse,
som de øvrige Bygninger i Kastellet, stedse været underlagt det kgl.
Ingeniørkorps, og de øvrige Udgifter ved den udredede af Militær
etaten. Det samme ses af den allerhøjeste Resolution af 20. Januar
1705 paa en Forestilling fra Kastellets Kommandant af 3. s. M.,
hvori denne har oplyst, at det til Kirkens Bygning anviste Beløb til
ligemed de ved Kirkens Indvielse, der fandt Sted den 26. November
1704, indsamlede Tavlepenge, ikke har været tilstrækkelige.
Det vil formentlig heraf fremlyse, at det ingenlunde er paa noget
Indgreb i Folkekirkens Besiddelser og Rettigheder, at Krigsministe
riets Ønske om en Forandring af de kirkelige Forhold i Kastellet
gaar ud, og man tør derfor vel betvivle, at der i Danmarks Riges
Grundlov skulde findes en Beskyttelse imod, at de attraaede For
andringer tilvejebringes. Det tør maaske i saa Henseende, navnlig
da det ærede Ministerium har fremhævet de i Forfatnings-Udkastet
for Hertugdømmet Slesvig indeholdte Bestemmelser, anføres, at det
kgl. Ministerium for det nævnte Hertugdømme i et noget lignende
Tilfælde, nemlig ved en paatænktNedlæggelse af Kirken i Frederiksort,
hvor der dog findes en civil Menighed af ca. 11 Familier, ganske er
gaaet ind paa Krigsbestyrelsens Forslag.«
Man forstaar, at det kan have taget en Maanedsticl for
Krigsministeriet at faa dette gravet frem; men nægtes kan
det ikke, a t det hviler paa historisk Grundvold og i sig selv
er af meget stor Interesse. Ligesom for at mildne det haarde
Slag, henviser Ministeriet atter til sin Skrivelse af 9. Novem
ber f. A., hvor det har fremhævet sin Forhandlingsvenlighed
i Retning af a t udsætte Spørgsmaalet om selve Kirken til
en belejligere Tid, naar man blot nu kunde opnaa, at Præste
kaldet indtil videre ikke besættes og imod de foreslaaede Godt
109