vilde blive afhjulpet for alle de paagældende, saafremt Kastelskirken
samtidig dermed blev nedlagt.«
Ministeren kan derfor ikke række Haand til den paatænkte
Nedlæggelse, men maa holde paa, at alt forbliver som hidtil.
Den 12. Oktober s. A. faar man ad anden Vej at vide,
hvad Biskoppen har ment med sine Ord om en Kirke til
Forstæderne, idet der paa denne Dag foreligger en Skrivelse
fra Bestyrelsen for Foreningen til Opførelse af en Kirke
paa Nørre- og Østerbro, hvori denne beder sig overladt en
Plads paa Nørre- (i Virkeligheden Blegdams-)fælleden (Kr.
Min. 2. Kont. Indg. Skr. Nr. 874 i Rigsark.). Talen er om
Skt. Johannes Kirken, der blev indviet den 25. August 1861
(Krak: Tidstavler).
I Krigsministeriets Gensvar af 9. November s. A. (Nr. 5218)
imødegaar man paa forskellig Maade foran anførte Skri
velse. Man holder sig stadig til, at Kirken ingen Menighed
har, og selv om man indrømmer, at »en ualmindelig begavet
Prædikant mulig kunde samle Tilhørere i den afsides liggende
Kirke«, anses dette dog ikke for nogen Grund til at bevare
den; man kan ej heller dele Biskoppens Frygt for, at Ned
læggelsen af Kirken skulde vække »Forargelse eller svække
det religiøse Sind hos Københavns Befolkning«, og man stiller
i Udsigt, at der vil blive arbejdet hen til at yde Militær-
etaten Erstatning ved forøget Adgang for Soldaterne til
religiøs Opbyggelse. Med Hensyn til, at Besætningen ved
en eventuel Indeslutning skulde komme til at mangle reli
giøs Trøst, loves der, at Krigsbestyrelsen ved en saadan Even
tualitet vil anvende de samme Midler, som benyttes i Felten.
At man underkender Faren ved, at der aabnes Adgang for
at hverve Proselyter forekommer let forstaaeligt.
Idet man saaledes ser paa de kirkelige Indvendinger som
i en omvendt Kikkert, benytter man Forstørrelsesglas, hvor
det gælder alle de Goder, der vilde kunne opnaas for Mili
tæretaten og saaledes først og fremmest den større Plads til
Indkvartering (ca. 100 Mand), samt at selve Indkvarteringen
vil blive mere tidssvarende. Man rykker atter frem med den
brøstholdne Kirke og paastaar, at
Fa ltigka ssen
intetsomhelst
har med Kirken at gøre (!), uagtet der, som vi har set, baade
før og senere blev benyttet endog ret betydelige Summer
103