>Den i disse Dage stedfundne Forflyttelse af Præsten i Kastellet
Frederikshavn har for Krigsministeriet fremskyndet Afgørelsen af
en Sag, der længe har været Ministeriet magtpaaliggende, nemlig
Ordningen af de kirkelige Forhold i Kastellet. Det vil være det ærede
Ministerium i behagelig Erindring, at Kirken i Kastellet ikke har
nogen civil Menighed, men alene bestaar for Besætningen i Ka
stellet. Kirkebesøget har derfor ogsaa i en lang Aarrække været sær
deles ubetydeligt, og navnlig indskrænket til det kommanderede
Mandskab, hvilket vel ogsaa lader sig forklare dels derved, at Mand
skabet, hvis daglige Tjeneste er bundet til Kastellet, stræber efter
at tilbringe sine Fritimer udenfor dets Volde, dels ved den maadelige
og brøs-tfældige Forfatning, hvori Kirken allerede længe befinder
sig. Allerede i Aaret 1846 blev det anset paatrængende nødvendigt
at foretage en Hovedreparation af Kirken, hvis Gavl navnlig havde
lid t meget af Fugtighed. Paa Grund af den betydelige Bekostning
blev Arbejdet da udsat; under de senere Krigsaar, i hvilke Kirken
blev mindre og mindre benyttet, kunde Beparationer ikke foretages.
Nu efter 6 Aars Forløb er i denne forfaldne, slet beliggende, fugtige
K irke Trangen til en Hovedreparation, en bydende Nødvendighed.
Men herved m aatte det naturligt komme under Ministeriets Over
vejelse, om det i det hele er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at have
en egen Kirke i Kastellet og der at beholde en særlig Menighed. Det
er allerede bemærket, at Kirkebesøget i lang Tid har været og endnu
er meget ringe. Den militære Menighed vilde derhos ligesaa godt
kunne søge Garnisonskirken med de andre Afdelinger i Garnisonen,
af hvilke flere har en længere Vej til Garnisonskirken, end Beboerne
af Kastellet vilde faa. Civil Menighed har Kirken ikke, og at for
skaffe Midler til den paatrængende og kostbare Hovedreparation vil
for Militæretaten vorde meget byrdefuldt. Samtlige disse Grunde
tale for Kirkens Nedlæggelse; men hertil kommer endnu et Hensyn,
der fra Militæretatens Standpunkt bliver af megen Vigtighed. Ifølge
de Fordringer, der nu mere end tidligere og navnlig af sanitære
Grunde maa stilles til en Garnisons Lokaliteter, savner Kastellet i
høj Grad Plads. Der mangler Lokaler til Belægning, Lokaler til
Magasiner og Depoter. Det vilde saaledes ganske være i den mili
tære Interesse at disponere over Kirkens Plads; det vilde være end
nu vigtigere at erholde til Disposition de Lokaler, som de gejstlige
Embedsmænd i Kastellet benytter, og som ikke udgør mindre end
Vi4 af samtlige beboede Lokaler i Kastellet eller Plads til ca. 130 Mand.
Ministeriet maa derfor i ethvert Tilfælde insistere paa, at der, under
Forudsætning af, at man ikke mod en Godtgørelse kunde erholde de
nu ansatte gejstlige Embedsmænds Lejligheder, toges en fornøden
Beservation om, at ved Vakance Boliger i Kastellet kunde bort
falde. Da en saadan Vakance nu er indtraadt netop i det Øjeblik,
hvor Savnet af Lokaler i Kastellet og Trangen til en Udvidelse samme
steds er mest følelig, har man troet ikke at burde undlade at bringe
den hele Sag om de kirkelige Forhold i Kastellet til Afgørelse.
Forinden Ministeriet foretager videre i denne Sag, skulde man
udbede sig af det ærede Ministerium for Kirke- og Undervisnings
7*
99