12 / 220
Københavns kommunes biblioteker i 100 år
Grundlæggelsen af Københavns kommunes biblioteker er beskrevet
indgående af vor første stadsbibliotekar Jens Aarsbo,1 og der er derfor
ingen grund til at medtage dette stof her. De 6 bydelsbiblioteker og
deres videre historie gennem 100 år er beskrevet i de følgende kapitler
i den bog, vi nu udgiver.
Dog kan der være grund til at se nærmere på den kritik af frem
gangsmåden, Aarsbo giver udtryk for.2 Han beklager den hast, hvor
med man gik til værks, og den formålsformulering, der lå bag det
bibliotekssystem, man skabte, et formål man havde dannet sig efter
kendskabet til folkebibliotekerne i Paris og Berlin. Han var ikke ene
om denne kritik. Allerede i bibliotekernes
2
. leveår,
1 8 8 6
, skriver den
unge Niels Neergaard, den senere statsminister, i tidsskriftet Tilskue
ren en indgående og velbegrundet kritik af den måde, kommunen har
grebet bibliotekssagen an på. Han finder bogvalget upartisk og
rosværdigt, bortset fra at den socialdemokratiske litteratur slet ikke er
repræsenteret, hvilket han kritiserer hårdt. Hans væsentligste anke er,
at man har undervurderet behovet for læsesale med såvel håndbøger
som aviser. I den forbindelse henviser han til de engelske storbyer,
f.eks. Manchester, hvor man for længst har indrettet folkebiblioteker
med et videre sigte end de københavnske. Aarsbo deler Neergaards
beklagelse af dette forhold, og det samme må man gøre nu. Det gjorte
kan ikke gøres ugjort, men fantasien kan ikke lade være med at lege
med den tanke, at meget i de københavnske bibliotekers historie havde
set anderledes ud, hvis man i
1 8 8 4
i stedet for at efterligne Berlin og
Paris havde rettet blikket mod de engelske og amerikanske folkebiblio
teker, hvis sigte allerede dengang var det, nutidens biblioteker beken
der sig til: fri adgang for alle til alle typer af litteratur.
Det gjorde man altså ikke, og resultatet blev, at Kjøbenhavns Kom
munes Folkebiblioteker den
7
. november
1 8 8 5
slog dørene op, ikke for
»folket«, men for »almuen«. Det står med al tydelighed i vort første
reglement: »
1
. Kommunens Folkebiblioteker ere efter Øjemedet med
9