HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Københavns kommunes biblioteker i 100 år

skabt et egentligt hovedbibliotek, og man satte nu sin lid til rekon

struktionen af St. Nikolaj kirkebygning. Denne sag er beskrevet i af

snittet om hovedbibliotekets historie. Der er dog en væsentlig detalje,

som mere hører til i dette afsnit, idet den belyser statens forhold til Kø

benhavns kommunes bestræbelser for at skabe et tidssvarende biblio

teksvæsen.

I september

1 9 1 7

ytrede Ernæringsrådet ønske om at flytte ind i

Nikolaj, når bygningen blev færdig, fordi den stærkt forværrede for

plejningssituation i dette det fjerde krigsår bevirkede, at rådet behø

vede mere plads. Forslaget afvistes af kommunen, og borgerrepræsen

tationen bevilgede det nødvendige beløb til indretning af kredsbiblio

tek for indre by i nordre sideskib. Den

1 5

. november,

dage efter den

højtidelige indvielse af Nikolaj Huus, som man havde valgt at kalde

bygningen, skriver Aarsbo et harmdirrende brev til borgmester Ernst

Kaper, hvor han protesterer mod, at staten nu med fornyet styrke

kræver plads til Ernæringsrådet i bygningen. Situationen var fortviv

let, indretningen var i fuld gang, lokalerne i Store Kongensgade var

opsagt pr.

1 5

. januar

1 9 1 8

. Hvorfor kunne staten ikke finde lokaler

andetsteds? »Men Statens Forhold til vore Biblioteker er jo i forvejen

meget slet. Skønt Kommunens Biblioteker er Landets største Almen

bibliotek, der i indeværende Aar tilsammen udlaaner ca.

8 5 0 .0 0 0

Bind

Bøger, deraf over

2 0 0 .0 0 0

Bind Faglitteratur, modtager de ikke en

Øre i Støtte fra Staten. I Forhold til den Pengeunderstøttelse, Staten

aarlig yder Folkebibliotekerne rundt i Landet, skulle Københavns

Folkebiblioteker iaar have et Statsbidrag af

1 2 0 .0 0 0

Kr., men de faar

som sagt intet . . . «. Her anslås et tema, som skal bearbejdes særskilt i

et senere afsnit. Sagen behandledes i flere møder i borgerrepræsenta

tionen, og dens udfald blev, at man føjede staten og lod Ernærings

rådet flytte ind. Resultatet: Kredsbiblioteket for indre by og hoved

biblioteket forenedes først ved indflytningen på Kultorvet i

1 9 5 7

, og

børnene i den indre by fik også først deres eget bibliotek i dette år.

Men hovedbiblioteket i Nikolaj stod komplet i efteråret

1 9 2 1

, og i

mellemtiden var resten af Aarsbos nyordningsplaner realiseret. I kon

sekvens heraf ændredes institutionens navn i

1 9 1 7

til

Københavns

kommunebiblioteker

. Bibliotekssystemet var centraliseret, med fælles

indkøb, fælles kataloger, heltidspersonale og afdelingerne ude i byen

opdelt i kredsbiblioteker og filialer. Rådhusbiblioteket, som var opret-