HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Københavns kommunes biblioteker i 100 år

til kulminationen med de

mill. i

1 9 4 1

4 2

, for, som der står i beret

ningen for

1 9 4 3

4 4

: »løvrigt kommer Tilbagegangen ikke over

raskende for Biblioteksfolk, idet man har været klar over, at en Stig

ning til Så uanede Højder i Løbet af saa kort Tid var naturstridig og

umuligt kunde holde sig«.

Formuleringen synes at indebære, at bibliotekerne nu var nået der

til, at de var at betragte som et led i naturens orden. Vi var altså nu

kommet meget langt frem i forhold til udgangspunktet knap

6 0

år tid

ligere. Dette, at bibliotekerne hørte til som et led blandt mange andre

i samfundets opbygning, og at de havde berøringsflader med byens

andre institutioner, kulturelle og sociale, blev ledemotivet i efterkrigs

årene og manifesterede sig i en række nyskabelser.

Det begyndte med oprettelsen af en særlig studiekredssamling i

1 9 4 5

. Det førte i

1 9 4 7

til oprettelsen af Afdelingen for Særopgaver og

1 9 4 8

til påbegyndelsen af reorganiseringen af skolebibliotekerne,

stadfæstet ved oprettelsen

. april

1 9 4 9

af institutionen Københavns

kommunes børnebiblioteker. På grund af bibliotekslovens statstil

skudsregler splittedes institutionen i perioden

1 9 4 9 - 1 9 6 5

i to institu

tioner: Københavns kommunebiblioteker og Københavns kommunes

børnebiblioteker, begge med stadsbibliotekaren som chef.

Andre beslægtede opgaver voksede frem af det daglige arbejde i af

delingerne uden at manifestere sig i formelle vedtagelser. Det gælder

påbegyndelsen af udbringning af bøger til dem, som var afskåret fra

selv at komme til bibliotekerne, det gælder indsatsen for, at alle skole

klasser skulle aflægge besøg først i børnebiblioteket og på et senere trin

i voksenbiblioteket for at blive orienteret om de tilbud, biblioteket

gav. Det gælder også det stigende antal boglister, som biblioteksvæse

net selv fremstillede om aktuelle emner. Denne virksomhed var typisk

for netop denne periode, hvor Dansk bibliografisk kontor, senere

Bibliotekscentralen, var under opbygning. Hovedparten af de bog

lister og litteraturvejledninger, som bibliotekerne anvender, blev

efterhånden overtaget af Bibliotekscentralen og udgivet for alle lan

dets biblioteker, med københavnske bibliotekarer som meget an

vendte medarbejdere. En anden metode i bestræbelserne for at gøre

borgerne bekendt med, hvad bibliotekerne kunne yde, var møder for

lånerne om aftenen. Emnet kunne være almindelig orientering om

biblioteket eller et foredrag om et emne eller en forfatter. Specielt