HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

også, idet man i

1 9 5 8

indførte fotografisk udlånsnotering i hoved

biblioteket og de følgende år i distriktsbibliotekerne. Man tog også fat

på forenkling af arbejdsprocesserne, indførte fødselsdato som låner

nummer, hvorved alfabetisk lånerfortegnelse sparedes, og forenklede

administrationen af bogbestanden.

Trods det havde personalet nok at bestille, idet man konstaterede,

at lånernes forespørgsler var både kvantitativt og kvalitativt stigende

og stillede store krav til bibliotekarernes kunnen. I distriktsbibliote

kerne opstod et behov for også at kunne tilbyde litteratur på frem

mede sprog, specielt engelsk. Man engagerede sig også i stigende grad i

udadvendt arbejde. Den kulturpolitiske debat i disse år tillagde biblio

tekerne en væsentlig rolle i alle aspekter af lokalsamfundets kulturelle

liv, og bibliotekernes personale gik med entusiasme i gang med disse

nye opgaver. Beskrivelsen i årsberetningen af dette er nu særdeles om

fattende og dækker hovedbiblioteket, distriktsbibliotekernes arrange

menter for voksne og ungdomsbibliotekarernes særlige initiativer.

Børnebibliotekernes hævdvundne eventyrtimer suppleredes også af

andre arrangementer, således i

1 9 5 6

af en stort anlagt børnebogsuge.

Carl Thomsen kunne således trække sig tilbage efter

1 8

års indsats, i

tryg forvisning om, at han ikke efterlod de københavnske biblioteker i

den stand, hvori han havde forefundet dem. Sin forgængers grund

læggende indsats kunne han ikke gøre efter, men det, der var bygget

til på fundamentet, tålte at blive set. Specielt vil eftertiden huske ham

for den utraditionelle idé han fik til løsning af hovedbibliotekets loka

leproblem, og den konsekvens, hvormed han realiserede ideen, men

det er, som det ses af det foregående, kun en brik, omend den mest

synlige, i et stort mønster.

Carl Thomsens efterfølger, Frode Jensen, kom til stadsbibliotekar

posten med et grundigt kendskab til institutionen efter

3 9

års ansæt

telse, heraf 6 som vicestadsbibliotekar. Han havde endvidere gennem

sin deltagelse i Københavns Kommunalforenings og Danmarks Biblio

teksforenings bestyrelsesarbejde nære relationer både til de øvrige

kommunale institutioner og til biblioteksvæsenets forskellige forgre

ninger.

Det var en opgangstid, der var fuld beskæftigelse, de offentlige