HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Københavns kommunes biblioteker i 100 år

Da Brita Olsson den

. februar

1 9 7 4

tiltrådte som stadsbibliotekar,

efter

3 4

års tjeneste i institutionen, heraf de sidste

1 0

år som vicestads-

bibliotekar, var vanskelighederne således begyndt på det økonomiske

område, mens den faglige udvikling fortsat var betragtelig.

I den danske biblioteksverden havde man længe arbejdet på en ny

ordning af katalogiseringen. Målet var et fælles, edb-styret katalog

system for hele landet, det såkaldte FAUST-projekt, men løsningen

lod vente på sig, og i København var man blevet utålmodige. Den vok

sende tilvækst af nye titler gjorde de gammeldags kartoteker besvær

lige at arbejde med. At fremstille, sortere og nedstikke i alt en halv

million kort årlig i afdelingernes kartoteker krævede en stor arbejds

indsats, og kartotekerne måtte ustandselig udvides. Man havde derfor

længe arbejdet med en lokal løsning, som senere ville kunne indpasses

i det landsdækkende system. Man forestillede sig kataloger i bog- og

hefteform, som løbende ajourførtes. Men oliekrisen og den deraf føl

gende voldsomme stigning i papirpriserne gjorde denne løsning alt for

dyr, og man måtte satse på mikrofiches i stedet. Der var uenighed i

personalet om denne løsning, men tilhængerne af den nye teknik over

beviste flertallet, og fra

. april

1 9 7 4

gik man over til mikrofichekata-

logen - kaldet PRÆFAUST. Det var typisk for optimismen dengang,

at den første aftale med Bibliotekscentralen indeholdt en klausul om,

at senest

år efter skulle København være tilsluttet det landsdæk

kende system. Der kom imidlertid til at gå

1 0

år, før Biblioteksdata

kunne begynde at tilbyde alle landets biblioteker at tilslutte sig de før

ste faser i systemet. Det kom til at betyde, at det nye københavnske

katalogsystem i begyndelsen var mangelfuldt, og at de nye katalog

projekter derfor afvistes af mange. Men systemet forbedredes løbende,

og man kan om dette projekt sige, at Københavns kommunes bibliote

ker både i arbejdskraft og økonomi har bidraget overordentlig meget

til, at man nu er nået dertil, hvor man er, i udviklingen af et fælles

edb-katalogsystem.

Optimismen gjorde sig også gældende, da kulturministeren i

1 9 7 6

nedsatte en bibliotekskommission. I dette kommissionsarbejdes første

faser drøftede man en meget interessant nyskabelse af fundamental

betydning for København. Man forestillede sig amternes central

biblioteker afløst af nogle få, meget store regionsbiblioteker, og man

forestillede sig regionsbiblioteket for Sjælland placeret i København.