34 / 220
Københavns kommunes biblioteker's placering
samarbejdet mellem bibliotekerne på landsplan var det dog, at man i
1 9 6 5
-loven indføjede et særligt pristalsreguleret tilskud til København
på 100.000 kr.
Da statstilskuddet i hele perioden op til
1 9 8 4
har været beregnet
som en procentvis refusion af kommunens udgifter, har det varieret
stærkt fra kommune til kommune, afhængig af, hvad man lokalt an
vendte. Københavns kommunes udgifter pr. indbygger til biblioteks
væsenet har altid været lave sammenlignet med mange andre kommu
ner. Det kommer frem i en udredning i
1 9 2 1
, hvor kommunen står
overfor meget store sparekrav. Her nævner Aarsbo, at København
bruger
1 ,2 0
kr. pr. indbygger pr. år, mens fx Gentofte bruger
2 ,4 0
kr.
og Silkeborg og Næstved
3
kr. Det samme forhold nævner han i Biblio
tekerne og Samfundet om tilstanden først i
1 9 3 0
-erne. Beløbene pr.
indbygger er de samme som i
1 9 2 1
, budgettet er kun vokset proportio
nalt med indbyggertallet. Ser man på nutidens biblioteksbudgetter,
finder man vel en gennemsnitsudgift pr. indbygger, som i kraft af infla
tionen er et par hundrede gange større, men forholdet er det samme.
København ligger på landsgennemsnittet, men bruger kun halvt så
meget pr. indbygger til sine biblioteker, som de bedst aflagte nabo
kommuner. Dog har der i de allersidste år været en tendens henimod
en tilnærmelse, men der er fortsat meget langt igen. Den hævdvundne
måde at beregne statens tilskud på ændredes
1 9 8 4
til bloktilskud. Det
tilskud, kommunen nu får til sit biblioteksvæsen, er baseret på ind
byggertal m .v ., ikke på den faktiske udgift. Dette beregningssystem
gav Københavns kommune en forhøjelse af statstilskuddet på
1 0
mill.,
men desværre på et tidspunkt, hvor kommunens generelle økonomi
ikke tillod, at det forhøjede tilskud satsedes på biblioteksvæsenet.
København - og Frederiksberg - har siden biblioteksloven af
1 9 2 0
indtaget en særstilling ved at stå uden for det centralbibliotekssystem,
som på landsplan blev rygraden i udviklingen. København er en kom
mune, ikke et amt, ergo har man ikke et centralbibliotek, som har for
pligtelser over for alle kommuner i amtet. Man har i stedet et hoved
bibliotek og en central administration, begge med forpligtelser over
for bydelenes biblioteker, som tilsammen betjener flere, end der bor i et
amt. I
1 9 2 5
dukker tanken om at gøre København til centralbibliotek
op som en føler i et biblioteksbestyrelsesmøde. Området skulle være
landkommunerne på Amager og Københavns amts vestlige del. Sagen
31