HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Bogvalget

ikke for dets Læsesal. Bibliotekets Formaal er ikke udtømt med

Ordene Hvile, Underholdning, Recreation. En helt anden Trehed er

forbundet med Bibliotekets Virksomhed nu: det er Uddannelse, Un

derretning, Underholdning«.

Her nævnes altså i den tids sprogdragt - Underretning - det begreb,

som

6 5

år senere efter bibliotekslovens ændring i

1 9 8 3

, opfattes som

bibliotekernes store - og nye - forpligtelse: offentlig information.

Vor arv fra den tid er den store vægt, man fortsat lægger på begre

bet »faglitteratur-procenten«. I enhver diskussion om bibliotekernes

betydning understreges det af fagfolkene, hvor stor en del af bogbe

stand og udlån, faglitteraturen omfatter. Måske er det nødvendigt,

måske tror det mindretal, som ikke bruger bibliotekerne, at de fortsat

kun rummer underholdning? Og så er sandheden dog, at denne for

melle opdeling: skønlitteratur = underholdning, faglitteratur = op

lysning, er fiktiv og intet har at gøre med den enkelte bogs påvirkning

af læseren.

Men langt op i tiden var og blev skønlitteraturen så at sige forkæt

ret. Aarsbo går så vidt, at han i krisetider erklærer sig rede til helt eller

delvis at lukke for udlånet af skønlitteratur. Det sker således i

1 9 2 1

hvor han skriver en lang udredning til borgmester Kaper i anledning

af, at hr. Grathwohl (Den borgerlige fællesliste) under budgetdebat

ten har udtalt, at bibliotekernes budget på

6 8 9 .0 0 0

forekommer ham

påfaldende højt, og at »han havde ikke tænkt sig, at det var saa dyrt at

lade Byens Borgere læse i disse Bøger, og han var lidt i Tvivl om

Bibliotekerne i Virkeligheden gør Nytte i Forhold til Beløbet«.

Nu skal dette forslag om at standse udlånet af skønlitteratur kun op

fattes som et led i argumentationen for bogkontoens vækst, Aarsbo

ved, at så radikalt vil man ikke gå til værks. Tværtimod bruger borg

mester Kaper i sit svar alle Aarsbos tal, og forsvarer bibliotekernes

budget. Men - Aarsbo er inde på en farlig vej, for i samme skrivelse

bruger han det argument for benyttelsens forbedring, at man lykkelig

vis er på vej bort fra »bogslugeriet«, idet man i

1 9 1 2 /1 3

udlånte

5 0

bind pr. år pr. indmeldt låner, men i

1 9 2 0 /2 1

kun

3 8

bind. Dette

»bogslugeri« er Aarsbo meget optaget af. I

1 9 3 0

, ved indvielsen af det

første børnebibliotek i moderne forstand, siger han om udlånsreglen,

at når man kun må låne 1 roman og 1 fagbog ad gangen og kun bytte

hveranden dag, så er det »en nødvendig Begrænsning til Modvirken