Bibliotekernes publikum
Udlånssalen på Nørrebro. Til venstre ved lugen foregår indskrivningen af
lånere, der måtte blive foran skranken, mens bibliotekspersonalet hentede
nye bøger og satte de læste på plads. I forgrunden ses bibliotekaren, der
førte lånerprotokollen og forhandlede med lånerne »i særlige tilfælde«.
Efter tegning af Tom Petersen.
Pladsen i bibliotekerne tillod som regel kun brugen af en enkelt pro
tokol af mægtigt omfang. En hovedfejl ved protokolsystemet var, at
noteringen kun kunne udføres af en enkelt person ad gangen. Selv om
skrivningen var forenklet til et minimum, klagede personalet alligevel
meget over det besværlige ekspeditionssystem. Protokolsystemet umu
liggjorde i øvrigt enhver form for tilforladelig statistik over, hvad der
blev læst. Protokollerne blev afskaffet i
1 9 0 3
, men da var man også
nået op på
4 0 0 .0 0 0
udlån om året.
Man gik over til at bruge lånerkort ordnet i kasser, så flere assisten
ter kunne ekspedere samtidig. Når en bog udlåntes, noteredes bogens
nummer på kortet. For at kunne lave en statistik havde man en enkel
anordning, som anvendtes ved alle bibliotekerne: et lille mekanisk
tælleapparat, anbragt på siden af ekspeditionsbordet. For hver bog,
som udlåntes, trykkede man én gang på apparatet, så man når som
helst kunne konstatere, hvor mange bøger, som var gået ud.
43