HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

Bibliotekernes publikum

eller sensationens interesser. Dette gælder ikke alene størstedelen af

oversættelseslitteraturen, men også størstedelen af samtidens danske

litteratur, i alt

3 0 0 - 3 5 0

bøger om året, som det må overlades boghan

delen og lejebibliotekerne at drive forretning med«, hedder det i års

beretningen. Derimod hørte den ældre danske skønlitteratur til biblio

tekets opgave, og dens »sande nyttevirkning er næppe mindre end

den, al verdens praktiske og faglige litteratur frembringer«. De trykte

kataloger over bogbestanden, som bibliotekerne udsendte, viser også,

hvilken vægt man lagde på klassisk skønlitteratur og faglitteratur, i

øvrigt også før nyordningen i

1 9 1 3

. Lånerne har simpelt hen været

tvunget til at læse lødige bøger, for der var næsten ikke andet. I årene

efter

1 9 1 3

, da man fik en udlånsnotering, som tillod optælling af,

hvor mange gange en titel havde været udlånt, udarbejdede man en

lille statistik over udlån af faglitteratur, som egentlig virker ret impo

nerende. I

1 9 1 5 - 1 6

var der

4 2 1

udlån af kogebøger, heraf var Frk.

Jensens kogebog udlånt

1 2 2

gange, Darwins Arternes oprindelse ud

låntes

9 9

gange, Kierkegaards Enten - Eller

8 7

gange og en bog om

bogholderi 66 gange. Bøger om sport har været populært stof med i alt

6 0 0

udlån, mens der ikke er påfaldende interesse for religion. Den

kendte modepræst Olfert Ricard, der ellers blev meget læst, er kun

repræsenteret med en enkelt titel, Kristus og hans mænd, med

6 5

lån. Bibliotekets lånere har øjensynlig ikke været blandt hans tilhæn

gere. De mest benyttede grupper, historie og geografi, medregnedes

ikke i statistikken.

1 9 2 0

erne var ellers travle år for bibliotekerne. Der var indført 8

timers arbejdsdag, så folk havde bedre tid til at læse, biblioteksbud

getterne var blevet øget, der blev oprettet filialer, og der foretoges

store indkøb af bøger.

1 9 2 7

begyndte nogle års stilstand, som bl. a.

forklaredes ved radioens stærke udvikling, men med arbejdsløsheden i

1 9 3 0

’erne steg udlånstallet kraftigt, og mændene blev igen flittigere

lånere end kvinderne. Også den oplæring af børn til bogbenyttelse i

børnelæsestuer og skoler, som havde fundet sted i adskillige år, be

gyndte sandsynligvis at få betydning for voksenudlånet. De biblioteks

vante børn var blevet voksne.

Væksten i lånernes antal blev meget betydelig i de biblioteker, som

fik nye lokaler, mens nogle af de biblioteker, som ikke blev udvidet,

fik en fast læserkreds, der ikke øgedes med arbejdsløsheden. Der var