48 / 220
Bibliotekernes publikum
par timer midt på dagen, man begyndte fra november
1 9 1 4
at udgive
et lille blad for læserne kaldet »Meddelelser og boglister«, og man ud
arbejdede et hovedkatalog, så det blev muligt at bestille bøger fra
andre biblioteker end det lokale distriktsbibliotek. Denne intense pub
likumspleje fik naturligvis betydning. Antallet af lånere og af bogud
lån fordobledes i løbet af et par år, men man mente stadig, at en alt
for lille del af byens befolkning benyttede sig af bibliotekernes tilbud.
I »Meddelelser og boglister«
1 9 1 6
hedder det således: »Når
1 5 .0 0 0
per
soner har hjemlånt
6 4 5 .0 0 0
bind vil det måske sige, at
3 0 .0 0 0
i virke
ligheden har læst dem. Men dette er dog alt for lille et tal i forhold til
byens
5 0 5 .0 0 0
indbyggere«. Man udgav så i efteråret
1 9 1 6
en biblio
teksfører i
5 .0 0 0
eksemplarer med oplysning om bibliotekerne og for
delte den til personalet i større forretninger og virksomheder, hvor
man også fremlagde hovedkataloget.
Kvindernes biblioteksbenyttelse fandt man stadig utilfredsstillende.
I årsberetningen
1 9 1 4
-
1 5
, hvor det oplyses, at kvinderne udgør
Vz
af
lånerne, regner man med et større fremmøde af kvinder, »når den
kvindelige del af befolkningen gennem børnebibliotekerne bliver vant
til at benytte institutionen alt fra de unge år«. Man noterede sig dog,
at kvinderne i stigende tal benytter bibliotekerne »omend de fleste kun
bruger den lette adgang til at forsyne sig med romaner og anden
underholdningslitteratur«, og man udtrykker håb om, at kvindernes
læsevaner langsomt vil forbedres med kvindernes voksende deltagelse i
det offentlige liv. Kvinderne havde netop fået valgret, da årsberetnin
gen blev skrevet. For at lokke de kvindelige læsere på bedre tanker
bragte man i de første årgange af »Meddelelser og boglister« fortegnel
ser over emner som »Økonomisk husførelse«, »Henkogning og konser
vering« og udvalg af bøger om husholdning. Muligvis var det ikke lige
det, en træt kvinde havde brug for efter en lang, træls dag. I
1 9 2 0
’erne
nåede antallet af kvindelige lånere ikke desto mindre op på og oversteg
tallet på mandlige lånere.
Et problem for alle lånere har nok været, at bogbestanden, der i
1 9 1 6
var på
7 5 .0 0 0
bind, var lille i forhold til antallet af udlån, som
samme år var på
8 5 0 .0 0 0
bøger. Mange lånere må være gået forgæves
mange gange efter en bestemt bog. Der blev da indført reservering af
alle ikke-skønlitterære bøger mod betaling af frimærket. Begrænsnin
gen til kun at kunne låne 2 bøger ad gangen har også været stærkt
45