54 / 220
Bibliotekernes publikum
berg (
2 5 8
), Lyngby (
1 1 6
) og Hvidovre (
1 0 0
). Tilgangen til hoved
biblioteket blev noget større end ventet. En stikprøveundersøgelse i
1 9 6 6
viste, at
1 3
% af hovedbibliotekets samlede direkte udlån til
voksne gik til udenbys lånere. Op gennem
1 9 7 0
’erne steg antallet af
udenbys lånere, således at af hovedbibliotekets lånere i
1 9 8 4
var om
kring
2 0
% fra andre kommuner. En af årsagerne til hovedbibliotekets
stadigt stigende tiltrækning på beboere i andre kommuner er den nær
liggende, at så mange arbejder eller studerer på læreanstalter i den
indre by.
Ud over at bopælspligten forsvandt fra reglementet i
1 9 6 5
, bort
faldt også aldersgrænserne for børn og unge, der blev givet adgang til
ubegrænset hjemlån, og hele familien kunne låne på et enkelt låner
kort. Udlånstallet, der havde været faldende eller stagnerende efter
krigen, nåede i løbet af
1 9 6 0
’erne, trods faldet i befolkningstallet, op
på samme højder som i de første krigsår og fordobledes i
1 9 7 0
’erne. I
1 9 7 4
afskaffedes lånerkortene som et led i en større rationalisering.
Man gik over til at benytte det nylig indførte sygesikringsbevis i stedet.
Fra samme år findes ikke mere fortegnelser over lånerne, så eksakte
tal for lånere og deres sammensætning efter køn, alder og erhverv ken
des ikke i dag. Men at det er mange, ved vi, da bibliotekerne på års
basis udlåner ca.
7
mill. bøger.
Udlånet i voksenafdelingerne præges i stigende grad af videreud
dannelser i alle former. Studerende ved højere læreanstalter, der går
forgæves til forskningsbibliotekerne, forsøger at skaffe sig de nødven
dige bøger i folkebibliotekerne. Men benyttelsen præges også af ønsket
om almen orientering - ofte inspireret af en radio- eller tv-udsendelse
- og af deltagelse i studiekredse eller aftenskoler.