57 / 220
Børnelæsestuen på Nørrebro, som tegneren Djalmar Christofersen gengav den i Social-
Demokraten
2 7
. februar
1 9 1 6
. Teksten fortæller, at der var
8 0
siddepladser, men at der
kunne komme indtil
2 0 0
børn daglig. Bestyrerinden indøvede jævnligt børnene i ordens
reglerne, og børnene opførte sig »mønsterværdigt«, som det ses på billedet.
og sociale forventninger til børnebiblioteket med sine egne bibliote
kariske idealer. Hun udviklede et bogligt miljø for børnene, holdt
eventyrtimer, satte klubarbejde i gang, spillede komedie med børnene
m. v. Desuden udbyggede hun samarbejdet med skolerne og organise
rede bogvalgsarbejdet til de eksisterende børneafdelinger.
Biblioteket på Vesterbro blev et fast brohoved for alt fremtidigt
børnebiblioteksarbejde i København. Jens Aarsbo nåede inden sin død
i
1 9 4 4
at se endnu tre børnebiblioteker nyoprettet indenfor KKB,
nemlig Østerbro
1 9 3 7
, Frederiksholm (filial af Vesterbro)
1 9 3 9
og
Brønshøj
1 9 4 0
. Og endelig i
1 9 4 5
blev de to sidste børnelæsestuer på
Nørrebro og Ydre Østerbro udbygget til rigtige børnebiblioteker.
Helga Mollerups fornemme pionerindsats for børnebiblioteksarbej
det hører til de store bedrifter i dansk folkebibliotekshistorie. Med de
københavnske børnebiblioteker som basis var hun i de følgende årtier
stærkt med til at præge udviklingen i hele børnebibliotekssagen. Hun
førte sine ideer og tanker frem i alle faglige organer for at udbrede
kendskabet til og respekten for børnelitteraturen og for at forbedre
børns adgang til varieret og værdifuld læsning. Det var også målet for
de skolebiblioteker, der ligesom børnebibliotekerne var på vej frem,
54