HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn

børnebiblioteket ombyttede sin lille to-værelses lejlighed (med maga

sin i køkkenskabene) til et smukt og spændende lokale. Ellebjergsko-

lens skolebibliotek var under opbygning, men fritidsudlånet blev over

ført til børnebiblioteket. Det gav børnene adgang til en større og bre

dere bogbestand, som var tilgængelig flere timer om dagen også på

skolefridage og i ferier, og skolebibliotekaren tilbragte sine udlåns

timer i børnebiblioteket med at hjælpe og vejlede sine elever. Ordnin

gen fungerede til alles tilfredshed, og den blev også indført i bibliote

ket i Vigerslev med lokaler på Kirsebærhavens skole, da det blev taget

i brug i

1 9 5 8

På Bispebjerg prøvede man en anden model: på Holbergskolen, der

lå ca.

km fra biblioteket i Filosofvænget, hvor der kun var plads til

voksenbibliotek, indrettede man i

1 9 5 6

et offentligt tilgængeligt

børnebibliotek i selve skolen som en del af skolebiblioteket. Børne

biblioteket havde åbent i samme omfang som kommunens andre

børnebiblioteker og kunne også benyttes af børn fra andre skoler. Det

var de første år et rimeligt velbesøgt børnebibliotek, omend man sav

nede et voksenbibliotek i baggrunden, men efterhånden ebbede be

nyttelsen af andre lånere end skolens lærere og elever ud og koncentre-

redes indenfor skoletiden. I

1 9 6 6

overtog skolebiblioteket hele virk

somheden, og Bispebjerg var igen uden egentligt børnebibliotek lige

til

1 9 8 0

På Ellebjergskolen og på Kirsbærhavens skole fortsatte ordningen

med skoleudlån i børnebiblioteket endnu nogle år, indtil skolerne fik

fuldt udbygget skolebibliotek.

I »Byens Bøger«,

1 9 6 0

, der markerede kommunebibliotekernes

7 5

års jubilæum beskriver Helga Mollerup udviklingen i børnebiblioteks

arbejdet. Men udviklingen i København kan ikke betragtes isoleret,

den var fælles for hele landet. Netop i disse år satte det snævre, forma

liserede samvirke mellem skole- og børnebiblioteker for alvor gang i

udbygningen af biblioteksarbejdet for og med børn.

I folkebibliotekerne udgjorde børneafdelingerne en stadig større del

af den samlede virksomhed. Udadtil markerede børne- og skolebiblio

tekarer sig på alle områder, hvor deres fælles sag kunne fremmes.

Skolebibliotekarerne havde i mange år haft en art faglig basis i Dan

marks Skolebiblioteksforening. Nu blev børnebibliotekarernes halvt

private »kontaktgruppe«, der var stiftet i

1 9 4 7

, anerkendt af Bibliote