62 / 220
Børnebibliotekerne
sit fremsyn. Kredsen omkring hende af børnebibliotekarer, elever og
andre medarbejdere var vokset gennem årene, og hendes åbne sam
arbejdsform og evne til at dele alle faglige problemer med sine med
arbejdere havde skabt et usædvanligt inspirerende arbejdsmiljø. Men
samtidig var personaleudskiftningen hele tiden stor. Udbygningen af
børnebiblioteksarbejdet landet over tiltrak mange københavnske
børnebibliotekarer med flere års praksis og værdifuld erfaring.
Med Helga Mollerups afsked var en vigtig epoke i børnebiblioteker
nes historie slut, og det blev næsten symbolsk understreget ved biblio
tekslovrevisionen i
1 9 6 5
, da børne- og skolebibliotekerne igen blev ad
skilt og ført tilbage til henholdsvis folkebibliotek og folkeskole.
Umiddelbart så det ikke ud til at gøre den store forskel i det daglige
arbejde. Som følge af visse bestemmelser i loven fortsatte den fælles
administration, det fælles bogvalgsarbejde og den fælles klargøring og
registrering i børne- og skolebibliotekernes kontor, som den nye beteg
nelse for den tekniske afdeling nu blev.
Ude i afdelingerne derimod mærkedes ændringen omgående. Det
hidtidige reglement, der var fælles med skolebibliotekerne, definerede
børnebibliotekets lånere som de
9
-
1 4
-årige med en overgangsordning
for de
1 4
-
1 6
-årige. Nu blev der indført et enhedsreglement for alle
folkebibliotekets lånere uden aldersbegrænsning, gældende i alle
bibliotekets afdelinger. Dermed var en stor ny lånergruppe, førskole
børnene og deres forældre retfærdigvis blevet ligestillet med andre
lånere i børnebibliotekerne, men bogbestanden var slet ikke sammen
sat til at imødekomme deres behov. Desuden var låneperioden nu en
måned som i voksenafdelingerne, og der var adgang til ubegrænset
hjemlån, mens man hidtil kun havde kunnet låne højst tre børnebøger
ad gangen i fjorten dage.
Det blev en stor og udgiftskrævende opgave i de følgende år at ud
bygge specielt småbørnsbogbestanden til de nye behov, og samtidig
havde skolebibliotekerne store ønsker og planer om fortsat udbygning
af deres samlinger. De bevilgende myndigheder viste forståelse for løs
ningen af opgaverne, men lokale- og personalekapaciteten i børne- og
skolebibliotekernes kontor lod sig kun udvide til en vis grænse, selv om
alle arbejdsgange blev forenklet mest muligt.
Den største rationaliseringsgevinst opnåedes ved at afskaffe alle
kortkataloger til fordel for den landsdækkende trykte katalog i bog
59